Lugesæson: Her er ukrudtsarterne, du skal luge - og dem, du bør luge

Her er ukrudtsarterne, du skal luge - og dem, du bør luge.

Mange problemer er nemmere at håndtere, hvis du tager dem i opløbet. Sådan er det også med ukrudtsproblemer – og lige nu er det nemt at spotte de ukrudtsplanter, som kan udvikle sig til et problem, hvis du ikke luger dem væk. Er du i tvivl om, hvordan planterne ser ud, så prøv at google plantenavnet engang. Det giver med garanti en masse gode billeder.

Det er lovpligtigt at bekæmpe flyvehavre og bjørneklo
Flyvehavre er skredet igennem og nem at spotte i afgrøder, hvor toppen er over afgrøden. Den er vanskelig at finde i høje afgrøder og i havre – her må man bruge sin erfaring og kigge ekstra omhyggeligt i de områder, hvor der plejer at være flyvehavre. Kig også grundigt under el-ledninger og træer, hvor fugle kan have tabt en kerne eller to.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside er der en side dedikeret til flyvehavre. Her kan du bl.a. se billeder af havre og flyvehavre.

Flyvehavre skal luges i sække, som du fjerner fra arealet. Det er vigtigt, at planterne bliver destrueret på en måde, som sikrer, at kernerne ikke kan spire. Eksempelvis ved afbrænding.

Bjørneklo bekæmper du med rodstikning med spade cirka 2-3 cm under jordens overflade. Undgå at få plantesaft på huden. Saften er giftig og gør huden overfølsom for sollys.

Planter, det lønner sig at luge bort – Brændbæger, Amsinckia/gulurt og skræppe
Vårbrandbæger og engbrandbæger kan findes på ældre eller varige græsarealer, i grøftekanter og på udyrkede arealer. De er giftige for kvæg og får - og især for heste. På arealer som afgræsses, går dyrene normalt uden om planterne. Hvis planterne kommer med i hø eller ensilage, sorterer dyrene dem ikke fra, og der er risiko for forgiftning.

Amsinckia, også kaldet gulurt, kan udvikle sig til et altdominerende ukrudtsproblem, hvis planten får fred. Den er et problem både i vintersæd og vårsæd, og den producerer spiredygtige frø fra slutningen af maj og frem til høst. Den spredes nemt med halm og med dét, der sidder i mejetærskeren, når den kører fra mark til mark. Så det lønner sig at kigge ekstra grundigt efter de steder, hvor mejetærskeren starter på en mark.

Skræpper er typisk et problem på afgræsningsmarker, som er tre år eller ældre. Hvis planten får fred og lov til at udvikle sig, kan den i løbet af få år dominere fuldstændigt. Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mange år, og derfor kan skræpper også være et problem på arealer, som tilbage i tiden har være afgræsningsfold for kvæg. Hos frøavlere er skræpper et totalt no-go, da frøene er så godt som umulige at sortere fra.

De lugede planter skal fjernes fra arealerne og destrueres på en måde, så frøene ikke kan spire.

Bekæmp tidsler og skørtidsler med rodstikning
Tidsler og skørtidsler kan du bekæmpe ved rodstikning. Hvis det bliver gjort frem til medio juli, er risikoen for, at planten udvikler spiredygtige frø, minimal. Det betyder, at planterne kan efterlades i marken, og det gør lugearbejdet væsentligt nemmere.