Kalvene må komme ind

Kalv Lise Balsby
9. september 2024

Nu har vi rundet 1. september og det betyder, at kalve under 6 måneder må komme på stald. Den seneste uges sommervejr med varme og tørvejr har givet bedre vilkår for afgræsning, men nu ser vi ind i en uge med vådere vejr og koldere temperaturer. Det er derfor med at benytte sig af, at man må lukke kalve under 6 måneder på stald.

En lille opsummering af afgræsningsreglerne:
I økologien skal kalve fra 4-6 måneder være på græs fra 1. maj til 1. september, ungdyr fra 6-12 måneder skal være på græs fra 1. maj til 1. november, og ungdyr over 12 måneder skal være på græs fra 15. april til 1. november - for alle grupper når vejrforholdene tillader det.

Kalvene der er under 6 måneder, kan nu komme på stald, der er blot en enkelt ting man skal have for øje – hvis kalven bliver 6 måneder inden 1. november skal den i princippet på græs igen. Det er i hvert fald vores erfaring fra sidste år, at kontrollen kan slå ned på dette, og dermed er vores anbefaling, at kalve over 6 måneder er på græs frem til 1. november.

Vi går ind i efteråret og de vådere tider, hvis man kan sige det i år. Det kan give nogle udfordringer med at holde arealerne tørre og farbare. Sørg for at holde drivveje farbare og tørre, så længe græsarealerne er tørre og attraktive. Som udgangspunkt må man ikke holde ungdyr og køer på stald med argumentet at drivvejene er mudrede og optrådte, og græsarealerne stadig er attraktive og tørre.

Kontakt for mere info

Maria Pape Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har en uddannelse i Agrobiologi, Animal science fra Aarhus Universitet og har afsluttet den i 2023.
Jeg har en rygsæk fyldt med teoretisk viden indenfor husdyrproduktion, herunder ernæring og fysiologi og har flere års praktisk erfaring fra branchen.
Jeg brænder for at yde en service for den enkelte landmand, hvor optimering og effektivisering i samråd er i fokus. Sammen kan vi løfte produktionen og resultaterne til et højere niveau.

Specialer:

- Fysiologi og ernæring
- Foder og næringsstoffer
- Mælkeproduktion og sygdomsforebyggelse

Luk (Esc)