Har græsset fået gylle?

Bl.22
26. april 2024

Vi har haft et ualmindeligt vådt forår i år. Derfor mangler der mange steder at blive kørt gylle ud på græsmarkerne. Udbringning af gylle nu til slætgræs skal gøres med bedst mulige teknik til at få gyllen ned under planterne. Her vil en græsnedfælder eller en bomech-bom være det ideelle. De marker der skal prioriteres, er græsmarkerne hvor kløverandelen er lavest. Her har græsset behov for det ekstra løft. Hvis vi kommer efter d. 10. maj og der stadig ikke er kommet gylle ud, så anbefales det at vente til efter 1. slæt med at give gyllen. Man skal være opmærksom på, at der efter d. 1/5 er krav om at al gylle skal nedfældes i græsmarkerne.

Kontakt for mere info

Peter Pinstrup

Planterådgiver

Jeg er opvokset på et planteavlsbrug og har efterfølgende uddannet mig til landmand. Efter min uddannelse i 2016 har jeg arbejdet med planteavl på forskellige planteavlsbrug i Danmark og i udlandet.

I 2022 er jeg blevet færdiguddannet som professionsbachelor med speciale i planteproduktion.

Specialer:

- Salgsafgrøder og grovfoder
- Efterafgrøder
- Jordfrugtbarhed
- Certificeret i ESGreen tool, markbrug. Rådgivning omkring klima og klimahandlingsplaner

Luk (Esc)