Har du slåningsbrak i markplanen for 2024?

Rålam
14. marts 2024

Så læs videre i bloggen her.

Fra og med i år – 2024 - er forårsslåning og sommerslåning på brakarealer slået sammen til én afgrødekode. Det vil sige, at der nu kun er en type slåningsbrak.

Slåningsbrak betyder, at arealet skal slås mindst én gang i perioden 1. april til 30. april eller 1. aug. til 25. oktober. Du må altså stadig ikke slå brakmarkerne i perioden 1. maj til 31. juli af hensyn til vildt og ynglende fugle

Hvis du vælger afpudsning i april måned, så anbefaler vi, at du tager billeder af det afpudsede areal og græs/grøntrester til brug for senere dokumentation ved en eventuel satellitkontrol. Billederne skal tages i Landbrugsstyrelsens app.

Minimal vækst kan blive en udfordring i år, hvis væksten kommer sent i gang og der ikke har været en synlig vækst med grønmasse.

HUSK det afslåede plantemateriale må ikke fjernes fra marken, men kan opstakkes inden for marken.

Kontakt din rådgiver, hvis du har planer om tidlig afpudsning af slåningsbrakarealerne og få styr på dokumentationen.

Kontakt for mere info

Gitte Hansen

Assistent

Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.

Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.

Luk (Esc)