Gåsebille larver ses nu i ældre græsmarker på sandjord

Gåsebillelarve (1)
23. september 2024

Gåsebillen bryder sig ikke om fugtig jord.

Gåsebillen sværmer rundt i græsmarkerne i maj/juni måned og her i august og september ses laverne i græsmarkerne. Derfor skal de ældre græsmarker tilses her i september før sidste slæt. De gule pletter med angreb findes ofte på bakketoppe med let jord.

Larverne æder rodnettet. Når man hiver i græsset følger den visne græstørv nemt med op og larverne findes på undersiden af den gule græstørv.

Kløvergræsmarker med angreb af gåsebillelarver omlægges og der sås vårbyg eller havre til foråret.

Gåsebillelarver ses ikke i andre afgrøder det følgende år. Angrebne græsmarker i 2024 betyder ikke, at der kommer et nyt og større angreb i 2025. Kan der accepteres et mindre udbytte i græsmarken i 2025 og derved opretholde tilskud til klimavenligt græs, kan man blot lade græsmarken ligge.

Kontakt for mere info

Poul Christensen

Planterådgiver

Den bedste rådgivning bliver givet i marken. Afgrøder og efterafgrøder skal være velvalgte i forhold til dyrkningsforholdene i hver enkelt mark. Jeg er drevet af at forbedre resultaterne i økologisk landbrug, og jeg er meget optaget af, at landmanden skal producere de afgrøder, der er efterspørgsel på. Derfor er jeg ofte i kontakt med de grovvarefirmaer, der køber afgrøder af planteavlere.

Specialer:

- Frøproduktion og raps
- Gødning
- Grovfoder
- Produktionsøkonomi mark
- Rådgivning i marken

Luk (Esc)