Vi går i jorden – vil du også med på kursus?

1J3A5153
20. oktober 2023

Nu har du muligheden for at blive klogere på din jord og opnå en mere robust produktion, et højere udbytte, mindske klimabelastningen og få en langvarig positiv effekt.

Efteråret er over os og arbejdet i marken lakker mod enden for sæson 2023. Og hvordan er det så lige gået med vækst, udbytte og jordens frugtbarhed? Fik du nok ud af den tildelte gødning eller forfrugten? Hvordan ser det ud med problemukrudt og hvordan takler du det og bevarer en frugtbar jord og gemmer kulstof? Og hvad med efterafgrøderne - skal blandingen justeres til næste sæson for at opnå en endnu sundere jord?

Har du også lyst til at få svar på spørgsmålene og blive klogere på din egen jord? Så gå med os i og under jorden, når vi gentager kursus-succesen fra september og igen tilbyder kurset ”Jordens Frugtbarhed - i praksis” d. 7. og 8. november.

Vi stiller skarpt på jord og hvad vi forstår ved frugtbar jord. Du tager en jordprøve med fra din egen bedrift og lærer hvordan du med sanserne, kan vurdere frugtbarhed. Er der humus og regnorm?

Vi kigger blandt andet på kulstof, jordbearbejdning, efterafgrøder og kompost fordi vi vil ha´ flere regnorme, mikroorganismer, bakterie og svampe i vores jord.

På kurset kombinerer vi teori med praksis og besøger Thomas Kjærsgaard, Hammerum servicecenter for at se på maskiner og jord.

Du får også mulighed for at sparre med andre økologiske planteavlere og mælkeproducenter og så kan du gå fra kurset med en handlingsplan og få en endnu bedre jordfrugtbarhed og et endnu bedre udbytte i 2024.

Så tag et par dage ud af kalenderen og kom med på kursuset, når vi mødes tirsdag d. 7. november og onsdag d. 8. november i Højhuset ved Herning. Det bliver to spændende dag med masser af aktuelt fagligt indhold, socialt samvær, fuld forplejning og mulighed for overnatning.

Se invitation og kursusprogram her

Vil du være med, så send din tilmelding hurtigst muligt til lkr@oerd.dk, ring på 76602461 eller kontakt din plante- eller kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Kontakt for mere info

Gitte Hansen

Assistent

Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.

Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.

Luk (Esc)