Snart sidste udkald for klargøring af slætgræs

Græs Co (2)
12. april 2023

Om cirka fem uger forventer vi at første slæt skal tages. I den forbindelse er det ved at være nu, det giver mening at få gennemgået kløvergræsmarkerne, ift. om de skal tromles eller der skal jævnes muldvarpeskud.

Muldvarpeskud
Det vigtigste er nok en indsats imod eventuelle muldvarpeskud! Disse er problematiske af flere årsager!

  1. De kan bevirke iblanding af jord og sten i ensilagen!
  2. De beskadiger og øger slid på skårlægger og maskiner!
  3. Græsmarksplanterne har svært ved at lappe hullerne i marken, hvis ikke skuddene jævnes ordentligt!

Jævning af muldvarpeskud er dog kun symptombehandling, og hvis man har mange muldvarpeskud, så bør man lægge en strategi for bekæmpelse af muldvarperne.

Tromling
Ofte sættes der også lighedstegn mellem god græsmarkspleje og tromling. Tromling er som regel kun nødvendig, hvis der er sten løftet op af frosten eller maskiner, som fx en gyllenedfælder eller en strigle. Hvis ikke dette er tilfældet, så er tromling altså ikke nødvendig

Strigling
Strigling er som udgangspunkt ikke nødvendigt, men hvis der er meget vissent græs, eller lidt sneskimmel fra vinteren, så kan dette komme på tale. Pas dog på, at den ikke river udløberne på hvidkløver op.

Kontakt for mere info

Niels-Kristian Knudsen

Luk (Esc)