Må du pløje alle dine græsmarker inden nytår?
22. september 2023
Svaret er NEJ – HVIS du har søgt den nye bioordning i 2023 – Miljø-og klimavenligt græs!
Hvis du har græsmarker som i 2023 er mere end 2 år gamle, så er der sandsynligvis søgt støtte under bioordningen ”Miljø-og klimavenligt græs”.
Det betyder, at de græsmarker skal ligge i græs i HELE 2023. Altså – du må ikke lave en jordbearbejdning eller så vintersæd.
Hvis du HAR eller PLANLÆGGER at gøre noget med de ”gamle” græsmarker, så er det vigtigt at du giver din planterådgiver besked hurtigst muligt, så ansøgning om støtte til miljø- og klimavenligt græs i 2023 annulleres, så du undgår en sanktion.
Er du i tvivl, om du har søgt miljø- og klimavenligt græs, så kan du tjekke det i dit fællesskema for 2023 eller kontakte din planterådgiver.
Kontakt for mere info
Gitte Hansen
Assistent
Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.
Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.