Klar luft og frost - hvad kan en øko-avler få ud af det?

Vintermark
28. november 2023

Vejrudsigten står på minusgrader de kommende nætter (og dage). Det er årets første chance for at få kølet alle de afgrøder, der ligger på lager, og som kan tåle frost. Dvs korn, bælgsæd, raps og frø. Frostluft indeholder ingen vand, og derfor er det umuligt at tilføre fugt til den afgrøde, der blæses i – tvært imod bliver den kolde luft varmet en smule op af tørreblæseren, og det er med til at tørre afgrøden. Effekten aftager efterhånden som afgrøden bliver kølet ned til blæseluftens temperatur.

Hvis de afgrøder, der ligger på lager ”har slået sig” siden tørringen blev afsluttet, og skal have høvlet en pct eller to af vandindholdet, er det muligt at tilsætte varme til tørreluften. Tilsætter du varme så hold skarpt øje med hvad der sker i siloen. Hvis afgrøden er koldere end tørreluften, er der risiko for, at der dannes et lag med kondensvand i afgrøden. Sker det, så sluk for varmen og blæs med kold luft alene.

Rodukrudt – kan det jagtes på frosten?
Ja – der er ingen tvivl om at en overfladisk harvning i ca 5 cm’s dybde med fuld gennemskæring vil hæmme det ukrudt, som er vokset siden høst eller sidste harvning. Det vil også have en forebyggende effekt, for ukrudtet svækkes og har sværere ved at komme i gang, når der igen kommer en periode med plusgrader. Kvik og andre græsser begynder at gro allerede ved 5 plus-grader.

Men det store spørgsmål er, om det kan lade sig gøre at køre på markerne. Frostskorpen skal kunne bære, for dumper man gennem skorpen, kommer man ned i en jord som er 100% vandmættet og umulig at stå fast i.

Kontakt for mere info

Thomas Vang Jørgensen

Planterådgiver

Jeg er uddannet agronom fra 1992 og har mange års erfaring med rådgivning, udvikling og projektledelse indenfor økologisk landbrug.

I perioden 1996 til 2020 drev jeg 50 ha økologisk planteavl i fritiden. I et sædskifte med græs- og kløverfrø, konsumkorn og bælgsæd. Nu er det droslet ned til et hobbybrug med 3 ha, hvor jeg vil lære at dyrke regenerativt.

Jeg er optaget af, at vi opnår højere udbytter i marken og gør jorden mere frugtbar. Et af mine specialer er, at designe sædskifter som udnytter næringsstoffer optimalt, yder ukrudt max konkurrence og med veletablerede efterafgrøder opbygger jordens frugtbarhed. Samtidig arbejder jeg for, at vi får flere biogasanlæg med økologiske linjer, så vi kan recirkulere flere næringsstoffer til økologer, udnytte og fordele husdyrgødning bedre og give økologer en bedre klimaprofil.

Specialer:

- Biogas, etablering og drift af leverandørforening
- Sædskifte og effektiv gødningsudnyttelse
- Konsumkorn
- Frøavl
- Efterafgrøder
- Produktionsøkonomi - salgsafgrøder
- Rådgivning i marken

Luk (Esc)