Kålroerne står fint og spreder deres store blade for maksimal optagelse af sollys her i efteråret. Roden udgør en tætpakket energibombe og vil frigives med frosten på et tidspunkt, hvor der ikke er mange andre energiressourcer til jordens mikroorganismer.
Roerne hos Morten Højbjerg Pedersen i Sørvad er sået sammen med vårbyggen i foråret.
Undersåning af efterafgrøder har kontante fordele, fordi de etableres i samme arbejdsgang som hovedafgrøden, opnår en stor og dyb rodmasse og har effekt over for uønskede arter som f.eks. kvik.
Udfordringen er at finde arter, der egner sig til at stå i skyggen af hovedafgrøden gennem sæsonen og folde sig ud så snart høsten er i hus. - Kålroen klarer denne opgave med bravour.
Men også andre arter kan bruges. Græsser og hvidkløver er gode til opgaven, men cikorie, vejbred og katost har også potentialet. Som roer etablerer katost et stort bladareal og det kunne tænkes at det har indflydelse på kvikbestanden? Hidtil er der dog alene eftervist en sammenhæng mellem antallet af planter pr. m2 i efterafgrøden og kvikbestanden.
Efterår er tid. Tid til at se sine efterafgrøder efter i sømmene, blive klogere på hvad de kan, både over og under jorden. Gødningsforsøg ved fuldgødskning viser entydigt, at efterafgrøderne kan mere og andet end blot at samle kvælstof. Besøg dine efterafgrøder og vurder effekten.
Erik Kristensen
Planterådgiver
Erik har orlov til 1. november 2024
Jord er min passion, og jeg har forstand på gødning og dyrkning i teori og i praksis. Samspil er min indgangsvinkel, og helheden mit mål. Jeg medvirker gerne ved strategimøder, og har god erfaring med holdninger som udviklingsfaktor. Fra april er jeg med sikkerhed at finde i marken, hvor jeg formidler min spidskompetence: biologisk indsigt.
Specialer:
- Jordbearbejdning
- Klima og klimahandlingsplaner
- Grovfoder
- Korn/frø
- Næringsstoffer
