Få analyseret dit grovfoder og dit hjemmeavlede tilskudsfoder.

Proteinafgrøder Analyse
6. september 2023

Få analyseret dit grovfoder og dit hjemmeavlede tilskudsfoder.

Der er nu lagt grovfoder på lager og inden længe er nyhøstet korn og proteinafgrøder under tag. Heldigvis er grovfoderlagrene blevet godt fyldte, mens kornlageret ikke er overfyldt efter en middelmådig høst mange steder.

Lige om lidt skal der fodres med den nye høst og det er derfor nu, du skal have styr på kvaliteterne for at sammensætte den rigtige fodring til dyrene.

De prøver vi har analyseret, med undtagelse af 1. slæt, er enormt svingende i kvalitet, fra tørstof til fordøjelighed. Enhver ved hvor meget grovfoderkvaliteten betyder i fodringen og fodringen kan ikke kun bestå af 1. slæt! Derfor skal der ske en skarp prioritering af den ensilage, som skal med i fodringen sammen med 1. slæt.

Vi ser mange steder, at forskellige kornarter og proteiner er blandet i rigtig mange forskellige forhold. Alle har styr på, hvad der er høstet, men kvaliteten er en helt anden. I år vil kvaliteten svinge enormt meget rundt i landet og en analyse af foderværdierne, vil hjælpe dig til en god fodplan.

Nedenstående ses variationen på 3. slæt 2023 i de analyser, vi kender nu;

Gennemsnit

10% nedre

10% øvre

Tørstof

36,8

24,0

50,4

FK. Org. stof

73,1

68,8

76,9

AAT, g/kg ts.

75

70

81

NEL20, MJ/kg ts

5,90

5,58

6,27

Kg tørstof pr. FEN

1,26

1,18

1,33

De store udsving gør, at du skal få analyseret det foder, der er på lager nu. Så ved du, hvor du står, med beholdninger og kvaliteter. Det koster så lidt i den store sammenhæng og har så stor betydning for foderplanlægning og ydelse.

Kontakt for mere info

Erik Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.

Specialer:

- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning

Luk (Esc)