De fleste har erfaret, at nedpløjede skræpper dukker op igen i kornmarken, når man omlægger skræppeplagede græsmarker. Hvis marken fræses med en knivfræser med vinkelskær er erfaringen fra mange landmænd at genfremspiringen af skræpper er stærkt reduceret.
Skræpper etablerer sig som plagsom ukrudt i afgræsningsgræsmarker. Er skræpper først etableret med kraftig bestand som på billedet er frøpuljen rig på skræppefrø, og så vil skræpperne dukke frem igen i flerårige marker. At stoppe frøspredning er at bryde den onde cirkel. I græsmarker er det afpudsning eller slet af skræpper inden de begynder frøudvikling sidst i juni og af genvæksten i august som hæmmer frøspild.
Ved omlægning af græsmarken er der stor fokus på skræpperødder fordi de svære at få has på med jordbearbejdning. En nedpløjning af rødder er ikke nok. De kraftige rødder sender nye skud til overfladen og når at blomstre og udvikle frø inden høst. 
Mange metoder, nogle satser på sommerbrak og udtørring har været forsøgt uden overbevisende effekt. Rødderne kan overleve selv langvarig udtørring.
Fræsning virker på skræpperødder
Men fræsningsmetoden har vist sig at være god til sikre langt færre genfremspinger af skræpper i korn.
På de øverste 5 – 10 cm af skræpperoden har den kapacitet til at danne nye knopper. Hakker man den øverste del i småstumper ved en fræsning vil mange af rodstumperne gå til, og de mindre stykker, der overlever og spirer vil normalt kun danne roset det første år, men ikke udvikle frø. Jo højere omdrejningshastighed på fræseren jo bedre virkning. Rodstumperne skal nedpløjes for at opnå den gode virkning.
Underskæring i 10 – 15 cm hæmmer ikke genfremspiring af betydning. Den største del af roden er i de øverste 10 – 15 cm og der er nok kraft tilbage i den, til at bryde op fra selv dyb nedpløjning.
Fordelen ved denne metode er, at den skal udføres tidlig forår direkte i græsmarken. Kvælstof som frigøres kan opsamles i efterfølgende afgrøde.
Skal der etableres nyt udlæg til afgræsningmarker kan nyfremspiring af skræpper hæmmes ved at iså græsarter, rødsvingel, engrapgræs, der i modsætning til alm. rajgræs breder sig imellem såsporene.
Kjeld Forsom
Planterådgiver
Over 25 års erfaring med udvikling af økologisk landbrug. Min målsætning er at højne og stabilisere udbytteniveauet i økologisk plantedyrkning ift. ressourceforbrug. Dialogen med den enkelte landmand er vigtig for udviklingen af nye idéer, der kan drive økologien fremad. Jeg har i de seneste år også arbejdet på projektbasis med emner som rodukrudt, kartoffeldyrkning samt dyrkning og kvalitetssikring af konsumkorn.
Specialer:
- Kartofler
- Konsumkorn og -frø
- Rodukrudt
- Grovfoder
