Er nogle af dine marker ændret fra gul til rødt den 11. oktober?

Græs Og Dexter I Modsol
11. oktober 2023

Landbrugsstyrelsen har den 11. oktober, udpeget de marker, de mener ikke er tilstrækkelig plejet via deres ”trafiklys”. I samme ombæring har de også udpeget marker, hvor der er ansøgt med bio-ordningerne miljø- og klimavenligt græs, biodiversitet og bæredygtighed eller ekstensivering med slæt.

Husk at svare inden 25. oktober på høringsbrevet.

Har du marker, som er ramt af satellitkontrollen og gået i rødt, må du have fat i Landbrugsstyrelsens app, hvis du ikke er enig i afgørelsen.

Når du er i den mark der er rød, tager du billeder og uploader dem til den opgave, der ligger i appen. Du kan se om billeder er oploaded direkte i opgaven. Er du i et område med dårlig dækning kan du tage billeder i marken via appen og oploade, når du får bedre datadækning.

Her er en guide til brug af appen

Vejledninger og guides til Landbrugsstyrelsens app (lbst.dk)

Er du enig i afgørelsen, nedskriver du markens areal i Fællesskemaet og sender ind.

Har du brug for vi hjælper dig, så kontakt os gerne. I ØkologiRådgivning Danmark har vi også appen og kan evt. hjælpe med opgaven.

Kontakt for mere info

Søren Lykke-Jensen

Økologirådgiver

Jeg har været økologirådgiver siden 1992, både kvæg og planteavl. Mit erfaringsområde er derfor meget bredt. Økologi handler om helhed, og derfor betragter jeg det som en af mine store styrker i min rådgivning. Jeg har fokus på resultater, nytænkning og sparring. Jeg brænder for at arbejde med økologiens udfordringer, så vi sammen kan løfte økologien og de økologiske resultater yderligere.

Specialer:

- Tværfaglig rådgivning
- Kvæg og naturpleje
- Omlægning
- Regler

Luk (Esc)