Elitegrovfoder – kun med fordele

Råprotein
19. januar 2023

Konceptet Elitegrovfoder kan oversættes til fuld fokus på grovfoderhøsten. Elitegrovfoder handler om til stadighed at opnå bedre udbytte og bedre kvalitet, da grovfoderet nu engang fylder minimum 60 % af fodringen om vinteren, og nok ca. 40 % om sommeren – i gennemsnit. Derudover er det super vigtigt, fordi udbytte og kvalitet ses direkte på bundlinjen for markens resultat, når året er gået.

I 2022 var der otte landmænd i ØkologiRådgivning Danmark, der deltog sammen med deres rådgivere på både kvæg og planter. Synergien mellem både landmand, plante- og kvægrådgiver er nemlig det, der giver det bedste resultat, og sikrer både den gode planlægning, handlingsplan og opfølgning, så man som landmand opnår sine mål.

Egentligt er der masser af plads til nye beslutninger i løbet af året, som der så absolut bør være, i konceptet. Der er dog tre faste punkter: et planlægningsmøde og et afslutningsmøde. Her deltager både plante- og kvægrådgiver. På planlægningsmødet bliver der sat mål for resultaterne, samt diskuteret hvordan vi kommer derhen og derfra lavet en handlingsplan, hvor alle, også rådgiverne, får tildelt ansvarsområder, så vi alle trækker på samme hammel.

Afslutningsmødet er årets evaluering, hvor alle resultater bliver gennemgået og holdt op mod målene, samt refleksioner over året.

Og således kom resultaterne for 2022 frem til at punkterne energi, fordøjelighed og proteinindhold i græsset, der klarede de otte deltagere sig rigtig godt på tværs af alle analyser, som ØkologiRådgivning Danmark samlede ind i 2022.

Hvis du vil høre mere om Elitegrovfoder, og hvordan du melder til, så tag fat i Birgitte Kjemtrup Høyer på 40913075 eller bmk@oerd.dk.

Man kan selvfølgelig sagtens være med uden at have begge rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark.

Kontakt for mere info

Birgitte Kjemtrup Høyer

Kvægrådgiver

Jeg er uddannet agrarøkonom, og ejer en økologisk mælkeproduktion sammen med min mand. Jeg har været økologisk rådgiver siden 2012 med kvæg som fokus. Jeg kommer både i store og små besætninger, og for mig er det ikke størrelsen, men gørelsen, der er vigtig. Du skal tjene penge. Gennem god sundhed, velfærd og rettidig omhu fra både min og din side. Og selvfølgelig med økologien i førertrøjen.

Specialer:

- Kalve, herunder ko og kalv sammen
- Ydelse på baggrund af grovfoderproduktion
- Erfagrupper
- Overblik

Luk (Esc)