Tjek vintersæd for manganmangel nu
Bekæmpelse af manganmangel i økologisk planteproduktion kræver ekstra opmærksomhed.

31. marts 2022
Manganmangel kan koste optil 50 % af udbyttet og jo tidligere behandling jo bedre. Man skal først kunne observere visuelle symptomer eller kunne måle manganmangel ved en bladanalyse, før bladgødskning med mangan er lovligt. Din planterådgiver kan lave en bladanalyse og efter aftale kan du aflevere bladmateriale. Du får svar på analysen samme dag.
Manganmangel forekommer især på sandjord og humusjorde med høje reaktionstal. Løs jord fremmer også manganmangel og en tromling i foråret kan derfor forebygge.
Der findes en del produkter på markedet, der kan bruges hos økologer. Husk at tjekke med leverandøren inden bestilling, at produktet kan bruges på økologiske bedrifter.
Det anbefales, at udsprøjte halv mængde mangan med 8-10 dages mellemrum.
Optagelsen af mangan sker bedst ved en høj luftfugtighed. I perioder med solskin sikres dette ved udsprøjtning tidlig morgen eller aften.
Kontakt for mere info

Direktør og planterådgiver, Ledelse og sekretær, Planteavl, Bestyrelsen