OrganicXlivestock ny husdyrdatabase for handel med økologiske dyr

HLC Kvæg På Græs
2. februar 2022

Nu er du nødt til at tjekke på OrganicXlivestock, om der er økologiske dyr til salg før du evt. indsætter ikke økologiske dyr.

Fra den 1. januar 2022 er reglen om at du kan supplere med ikke økologiske dyr strammet. Fremover skal du tjekke på OrganicXlivestock om der er økologiske dyr til salg. Ligeledes kan du sætte økologiske dyr til salg via databasen – dette er dog ikke et krav.

Er der ikke lige den dyretype du har behov for, skal du søge om dispensation hos Landbrugsstyrelsen.

På nuværende tidspunkt er det muligt at registrere og søge på økologiske dyr i databasen. Yderligere funktioner er ved at blive programmeret således at dispensationsansøgninger for indsættelse af ikke-økologiske dyr kan sagsbehandles direkte i databasen af Landbrugsstyrelsen. Denne funktion er endnu ikke tilgængelig, men vil kunne findes på denne platform i den nærmeste fremtid. Indtil funktionen er oppe og køre, skal ansøgninger stadig sendes direkte til Landbrugsstyrelsen.

Se mere her:

https://lbst.dk/tvaergaaende/oekologi/den-oekologiske-husdyrdatabase/

Kontakt for mere info

Søren Lykke-Jensen

Økologirådgiver

Jeg har været økologirådgiver siden 1992, både kvæg og planteavl. Mit erfaringsområde er derfor meget bredt. Økologi handler om helhed, og derfor betragter jeg det som en af mine store styrker i min rådgivning. Jeg har fokus på resultater, nytænkning og sparring. Jeg brænder for at arbejde med økologiens udfordringer, så vi sammen kan løfte økologien og de økologiske resultater yderligere.

Specialer:

- Tværfaglig rådgivning
- Kvæg og naturpleje
- Omlægning
- Regler

Luk (Esc)