Lær at lave din egen foderkontrol

Foderkontrol Eksempel
10. februar 2022

Foderkontrollen er et nyttigt værktøj for de fleste mælkeproducenter. Den giver et helt aktuelt og godt indblik i energiudnyttelse og fodringsøkonomi. Har du først lært at udarbejde kontrollerne selv, så behøver du ikke sende tallene omkring din konsulent og vente på, at han eller hun sender tal retur.

Værdien af selv at kunne registrere fodringsdata og udarbejde foderkontroller er stort. Du kan udarbejde dem hyppigere og det bliver nemmere for dig selv at vurdere, hvilke småjusteringer i fodringen, der kan forbedre økonomien. Når du selv kender tallene, så bliver den sparring, du får fra din fodringsrådgiver, meget mere kvalificeret og værdifuld for dig. Drøft dit forslag til ændringer med rådgiveren, inden du ændrer noget i fodringen.

I afgræsningssæsonen, handler det om hele tiden at være på forkant, og der er behov for mange småjusteringer i fodringen, for at fastholde højt græsoptag og stabil ydelse. I den periode er det ekstra fordelagtigt for dig selv at kunne udarbejde foderkontroller.

Derfor udbyder vi i år en lille kursusrække, som klæder dig på til selv at kunne taste og vurdere tallene. På kurset arbejder du med dine egne tal og vi opretter små hold, så du kan få al den hjælp og forklaring der er behov for. Har du allerede styr på foderkontroller, men mangler at vide hvordan du håndterer afgræsning, så er modul 3 skræddersyet til dig. Tilmeld dig senest 17. februar ved at sende mail til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61. Læs mere her.

Kontakt for mere info

Solvejg Horst Petersen

Luk (Esc)