Høst af majs

Majsdag7
13. oktober 2022

De økologiske majs blev mange steder først sået i sidste halvdel af maj og fik en kølig start. August og september var perfekte for majsene, men mange steder er de stadig ikke helt høstklar.

Vejret er stadig mildt og majsen producerer fortsat stivelse i kolberne.

Normalt stiger tørstofindholdet i hele planten med 0,3 % pr. døgn i oktober måned og dermed ca. 2 % pr. uge. Den stiger hurtigere i meget tidlige sorter end i mere sildige sorter og mest i lunt og solrigt vejr, hvad vi dog ikke har så meget af for tiden.

Tørstofprocenten er ca. 30-32 % i hele planten, når man vanskeligt kan klemme en dråbe ud af en af de midterste kerner i kolben – lidt lavere i grønne planter end i mere visne. Men af hensyn til foderværdien, må planten gerne stadig være grøn ved høst.

Tommelfingerreglen er at majsen skal høstes senest i uge 42. Hvis det kniber at nå den ønskede tørstof % i løbet af 1-2 uger, så er det ekstra vigtig at planterne er tørre ved høst og snitlængden kan evt. øges for at mindske saftafløb.

Kontakt for mere info

Lisbeth K. Knudsen

Planterådgiver

Jeg har arbejdet som rådgiver inden for økologisk planteavl i over 12 år. Forinden har jeg været landbrugslærer i 14 år. Jeg brænder for økologien og for at formidle viden. Jeg forsøger altid at give en aktuel, brugbar rådgivning, og lægger mig i selen for at følge op på tingene, så kunderne altid får et svar. Jeg ser en stor værdi i erfaringsudveksling økologer imellem, og ønsker at medvirke til at udbygge netværket mellem dem.

Specialer:

- Naturtjek
- Grovfoder og salgsafgrøder
- Omlægning og autorisation
- EU-støtteordninger og økologiregler
- Tværfaglig rådgivning

Luk (Esc)