God start for vårkorn

Rug Afgræsning
15. april 2022

God start for vårkorn
Det tørre vejr i marts har betydet, at man er kommet rigtig langt med såning af vårsæd, nogle er endda færdige. Det har givet en gunstig start for kornet med den kolde tørre ”påskeøsten” som vejrtypen også kaldes. En lang kold start for vårkorn forrykker konkurrencen til fordel for korn i forhold til ukrudt.

Korn spirer ved lavere temperaturer end ukrudtet.
Mange steder er kornet ved at spire frem. Blindstringling skal helst foretages inden kornet bryder frem. Især havre er følsom for færdsel under fremspiringen.

Hold øje med vinterrapsen
Især i de sydlige dele af Jylland blev der på den store rapsdag fundet mange rapsjordloppelarver.

Nogle marker blev fjernet på det grundlag. Vurder de andre marker med konstateret kraftig angreb hvordan de udvikler sig.

Roer og stankelben
Planlægges roer efter græs er vejret ved at være så mildt at saltvandvandsprøven for stankelbenslarver må formodes at give et realistisk resultat. Læs mere her: https://okologi.dk/media/a2lncryd/foraarssaaet_vinterrug.pdf.

Skadetærsklen for stankelben er lav mindre end 10 stankelben/ m2

Kontakt for mere info

Kjeld Forsom

Planterådgiver

Over 25 års erfaring med udvikling af økologisk landbrug. Min målsætning er at højne og stabilisere udbytteniveauet i økologisk plantedyrkning ift. ressourceforbrug. Dialogen med den enkelte landmand er vigtig for udviklingen af nye idéer, der kan drive økologien fremad. Jeg har i de seneste år også arbejdet på projektbasis med emner som rodukrudt, kartoffeldyrkning samt dyrkning og kvalitetssikring af konsumkorn.

Specialer:

- Kartofler
- Konsumkorn og -frø
- Rodukrudt
- Grovfoder

Luk (Esc)