Gåsebillens larve - En besværlig fætter!

Vi har i de seneste måneder fået en del meldinger om angreb af gåsebiller, eller rettere gåsebillens larve i kløvergræsmarker.

Angreb af larven ses som større eller mindre pletter på marken, hvor afgrøden helt eller delvist er væk. Larverne ses mest i græs- og kornafgrøder. Hvis der er tale om græs, så vil der ofte ligge græsklumper på overfladen af pletten. Billedet herover er fra en vintersædsmark.

Billerne flyver fra slutningen af maj, til starten af juni. Herefter parrer billerne sig og vil påbegynde æglægning i markerne. Tæt og kraftigt græs hæmmer æglægningen. Larverne begynder at æde af rødderne fra slutningen af juli og resten af efteråret. I det sene efterår søger larverne dybere i jorden for at overvintre. Larverne æder af planternes underjordiske dele, hvilket medfører de store bare pletter i marken.

Angreb er kun aktuelt i efteråret, da forpupning sker i foråret.

Der findes ingen bekæmpelsesmulighed, men kraftige marker og vel vandede marker i vækstsæsonen, vil oftest bedre kunne modstå billerne ved æglægning.

Hvornår skal man så omlægge?

Tidligere skadetærsker angav 100 larver pr. m² i græs for til vurdering af, om omlægning var nødvendig.

Der findes dog ingen effektive vurderingsværktøjer i dag, til vurdering af skaderne, så en fysisk besigtigelse af marken er oftest eneste mulighed. Pletterne er ofte så ødelagte, at udbyttet i pletten vil være meget lavt.

Alternativt kan man anvende ligningen til en vurdering og til at tage en beslutning:

Hvis det f.eks. koster 1800 kr. pr. ha at omlægge en græsmark og grovfoderprisen er på 1,4 kr. pr. FEN samt udbyttepotentialet er på 8000 FEN pr. ha, så må maksimalt 15% af marken være angrebet af gåsebillens laver for at en omlægning ikke er rentabel.

Ved omlægning bør man vælge vårsæd eller majs og gerne med en efterafgrøde, for at undgå yderligere udfordringer med den besværlige fætter