Foråret nærmer sig

Køer På Mark Hal
2. marts 2022

Vi har den seneste uge haft meget sol og dagtemperaturer omkring 7 grader. Dog har det gode vejr, den bagside, at der er nattefrost. Væksten, i græsmarken, er dermed ikke rigtigt i gang endnu. Men markerne er grønne og klar til at lægge fra land.

Udnyt tiden her i det tidlige forår, til at få set indhegninger til dyrene efter. Endnu er der ikke meget travlt i marken, efter den megen regn, der er faldet i februar. Markerne er stadig bløde mange steder. Brug derfor tiden og det gode vejr til at give indhegningerne et forårseftersyn. Få styr på spændingsgivere og tjek især hegn langs læbælter. Det er ikke noget så træls som kreaturer, der forlader marken i utide. Det kan forhindres med godt og velfungerende hegn.

Kontakt for mere info

Hans Lund

Kvægrådgiver

Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.

Specialer:

- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får

Luk (Esc)