Afgræsning med kvier

Holstein Kvie
23. september 2022

Vi skal huske på at de yngste kvier, der kommer på græs er 4 mdr. De kan have svært ved at opretholde en høj tilvækst hvis de ikke suppleres med kraftfoder – da det er med til at udvikle vommen. De har behov for proteinet til at vokse. Rent fysiologisk udvikles vommen bedre ved en kombination af grovfoder (græsset) og kraftfoder. Dyrene er små og optaget ikke så højt – dermed kræves ikke så stort et areal pr. dyr (0,13 ha/kalv). Men når vi når op omkring et år har kvierne en størrelse og en kapacitet så arealet skal fordobles (0,25 ha/kvie). Det er vigtigt kalvene har udeareal og mulighed for græsoptag fra en tidlig alder. Det er nemmere at lære en kalv på 4 mdr. at blive i indhegningen end en kvie på 7-8 mdr. Det kan være en god ide at sende tante med kalvene ud – en slagte ko eller sent lakterende ko. Fra naturens side lærer kalvene af de ”voksne” så ser kalven hvordan køen stikker snuden i græsset og afgræsser – lærer den det hurtigere selv. Ligeledes er det godt for vommiljøet med afgræsning tidligt – miljøet i vommen får en tidlig tilpasning, så mikroberne er tilpasset afgræsning. Miljøet vil ændre sig en smule igen når de indbindes – men når de udbindes igen næste år, vil de samme mikrober tage over igen.

Nu hvor vi er trådt ind i efteråret må vi være opmærksomme på belægningsgraden på jeres marker med kvier. Ligesom behovet for fodringen på stalden og arealbehovet for køerne stiger, vil behovet også stige for kvierne. Som I kan se i tabellen, så kan belægningsgraden på markerne være noget større end i maj og juni sammenlignet med oktober. I tabellen er der regnet med et udbytte i afgræsning på arealerne på 5500 – 6000 FE/Ha – er der tale om vedvarende græs fordobles arealet pr. kvie og er det jerseykvier skal der være et areal til rådighed der er 25% mindre end ved stor race. Som I kan se i tabellen kan der gå 5-6 kvier i alderen 13-15 mdr. på 1 hektar i juli, det er reduceret kraftigt når vi når oktober så der kun kan gå 2 kvier/ha.

Kontakt for mere info

Louise Kock Hilligsøe

Luk (Esc)