Klimaet var i fokus og efterafgrøderne ligeså, da Foulumgaard og Aarhus Universitet viste sine markforsøg frem anno 2021. Rajgræs, rødkløver og vejbred skal klimatjekkes. Hvor meget kulstof binder de? Hvad er forfrugts virkningen og hvor meget kvælstof forsvinder som lattergas når efterafgrøden nedmuldes? Vejbred har en særlig plads i forsøgene, fordi forskerne forventer at netop den vil reducere lattergasudledningen. Det kunne også være at nedmuldnings metoden har indflydelse, derfor afprøves direkte pløjning i modsætning til fræsning og pløjning. Lattergas dannes når der lokalt er overskud af kvælstof og samtidig mangel på ilt. Egentlig beluftning af jorden efter nedmuldning indgår dog ikke i forsøgene.
Det 25 år gamle økologiske sædskifteforsøg, er klimatilpasset i form af en indsats mod frø- og rodukrudt. En skrælpløjning efterfulgt af en kraftig efterafgrøde, har reduceret ukrudtet og banet vejen for at vårbyg, vårhvede, vinterrug, lupin og kløvergræs i rotation vil overleve, i hvert fald frem til næste klimatopmøde.
Og så blev der vist gødningsforsøg med og uden afgasning, - målet er at belyse hele klimakæden fra lager til høst. Men som altid må vi vente tålmodigt på resultaterne, der nu ikke længere opgøres i ton vare, men i ton CO2-ækvivalenter.
Foto: Karen Munk Nielsen, Økologisk Landsforening.
Erik Kristensen
Planterådgiver
Jord er min passion, og jeg har forstand på gødning og dyrkning i teori og i praksis. Samspil er min indgangsvinkel, og helheden mit mål. Jeg medvirker gerne ved strategimøder, og har god erfaring med holdninger som udviklingsfaktor. Fra april er jeg med sikkerhed at finde i marken, hvor jeg formidler min spidskompetence: biologisk indsigt.
Specialer:
- Jordbearbejdning
- Klima og klimahandlingsplaner
- Grovfoder
- Korn/frø
- Næringsstoffer
