Nyt år – nye regler, ny velfærdsmælk
16. januar 2020
Alle Arla-leverandører skal nu levere velfærdsmælk med to hjerter som minimum - har du en handlingsplan for døde dyr klar, når økologikontrollen kommer?
Ved indgangen til det nye år trådte også nye regler i kraft for Arla-leverandører. Økologiske mælkeproducenter skrev i slutningen af 2019 under på, at I vil levere velfærdsmælk med to hjerter. Som økologer lever I også op til alle kravene på nær en enkelt – Handlingsplan vedrørende dødelighed i besætningen.
Det betyder, at fra d. 1/1 2020 skal I have udarbejdet og følge en handlingsplan, der skal sikre lav dødelighed i besætningen. Denne handlingsplan skal opdateres hvert halve år. Økologikontrollen kan bede om at se denne handlingsplan. MEN det er ikke besværligt, I skal blot skrive på et stykke papir eller i et dokument, I kan skrive ud, hvad I gør for at holde/sænke dødeligheden på dyrene i jeres besætning. Hvert halve år kaster I et blik på den igen, opdaterer den evt. og sætter en ny dato på.
Har I spørgsmål til dette, eller ønsker I hjælp eller rådgivning om dødelighed, så kontakt ØkologiRådgivning Danmarks kvægrådgivere.
Kontakt for mere info
Louise Kock Hilligsøe