Kvaliteten af halm har indflydelse på kalvenes sundhed
24. august 2020
Prioriter din bedste halm til de helt små kalve, og undgå luftvejslidelser
Nogle steder i landet har de sidste uger af august 2020 været våde, og har således besværliggjort tør bjergning af den sidste halm. Halmens kvalitet har stor indflydelse på kalvenes luftveje, ligesom træk også har det.
Støv i halm er en fællesbetegnelse for:
Svampesporer
Pollen
Bakterier
Actinomyceter
Mykotoksiner
(giftigt affaldsprodukt fra nedbrydelse af mug)
Andet
Partiklerne varierer i størrelse og antal, men fælles for dem alle er, at halm af ringere kvalitet har højere forekomster. Kalve i alderen 0-3 uger ligger ned 80-90 % af døgnet, og har således mulen helt tæt nede i, eller tæt på, halmen. Kalven har naturlige forsvarsmekanismer i luftrøret mod støv, men bliver påvirkningen for stor, kan kalven udvikle allergiske reaktioner, som vi ser som vejrtrækningsproblemer.
Når man strør sine kalve, skal man lige inden man strør igen, kunne sidde i boksen i sine hvide underhylere uden at blive våd i bagen, og der skal være en mængde, så når kalven ligger ned ikke har synlige ben. At kalven kan putte sig, modvirker at den fryser og får træk.
De helt små kalve har derfor det største behov i besætningen for det rene, gode halm.
Kontakt for mere info
Birgitte Kjemtrup Høyer
Kvægrådgiver
Jeg er uddannet agrarøkonom, og ejer en økologisk mælkeproduktion sammen med min mand. Jeg har været økologisk rådgiver siden 2012 med kvæg som fokus. Jeg kommer både i store og små besætninger, og for mig er det ikke størrelsen, men gørelsen, der er vigtig. Du skal tjene penge. Gennem god sundhed, velfærd og rettidig omhu fra både min og din side. Og selvfølgelig med økologien i førertrøjen.
Specialer:
- Kalve, herunder ko og kalv sammen
- Ydelse på baggrund af grovfoderproduktion
- Erfagrupper
- Overblik