Køerne får frisk græs fire gange i døgnet

Frisk Græs 1
30. juni 2020

Hvis man skal lave mælk uden kraftfoder, kun med græs, skal køerne have langt, godt og frisk græs i afgræsningsperioden. Det er en billig måde at lave mælk på.

Mark og Ann Hardeboels køer kælver i foråret. Forår og sommer får de kun det græs, de kan hente ude på marken. Der græsses efter Alan Savory's holistiske afgræsningsmetode, endnu er græsset ikke blevet helt langt, fordi foråret var så kold og tør, at der kun lige var græs nok frem til for en måneds tid siden. Der står, hvad man kan betegne som et pænt andet slæt, med masser af hvidkløver, det er guf for køerne.

Det er vigtigt, at der er stor ædelyst, og at køerne får både stængler, frøstande og de fine græsser og kløver, og at de ikke græsser tilbage, hvor de gik i går. De to køer til højre går til hvor fortråden var for tre minutter siden.

Ydelsen er ikke i top 10, men det er en meget billig måde at lave mælk på.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)