Forberedelserne til næste marksæson er startet

20181009 Carsten Græsmark
12. november 2020

Efterafgrøderne gror stadig, vintersæden er sået og gror godt til. Vekselhvede er ved at blive/være sået.

Og så er der alle de andre ting, der kan og bør forberedes før næste sæson:

  • Gylleaftaler er det nemmeste at få på plads nu, inden din samarbejdspartner for næste år begynder at tænke i alternativer.
  • Har du opbevaringsplads og tørringskapacitet nok til din avl i 2021? Hvis der er en lagerhal eller lade i nærheden, som ikke bliver benyttet, kan leje være en måde at få udvidet kapaciteten på. Hvis du skal sælge din avl i høst, får du ofte en lavere pris.
  • Undersøg markedet for de produkter, du har tænkt dig at avle. Hvad er priser og forventninger hos foderstoffen, og vil de lave kontrakter til fornuftige betingelser?
  • Jordprøver skal tages i de marker, hvor det er mere end 4-5 år siden sidst. Det er interessant at få analyseret for kulstofindhold i din jord, det koster kun ca. 80 kr./prøve.
  • Hvis der er dræn og grøfter, som ikke fungerer optimalt, og det er ret tydeligt nu, så skal der renses op og vedligeholdes.
  • Det er nu, du skal få lavet markplanen for næste år. Der er god tid, og du får overblikket på papir.
  • Bestilling af såsæd til foråret, både når vi taler hovedafgrøder og efterafgrøder, kan med fordel bestilles inden jul, så er man sikker på at kunne få de rigtige sorter.
  • Og så skal man også have et skarpt øje for, om sofaen bliver udnyttet godt nok.

- Man skal f.eks. kun harve for kvik i den her tid, når kvikken har vokset sig frem med 3-4 blade, mange kører for ofte! Når det bliver skiftende frost- og tøvejr, kan man køre oftere for at frostsprænge og udtørre kvik.

Og til foråret kan der måske være god økonomi i at lade nogle efterafgrøde- eller græsmarker blive til grøngødningsmarker, hvis udbytteforventningen ikke er meget over 40 hkg./ha., og prisen ikke forventes højere end 130-140 kr.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)