Varme og afgræsning

Køer I Vand
24. juli 2019

Vejrudsigten siger meget høje temperaturer de næste 1-2 uger, og det udfordrer både køer og kløvergræsmarkerne. Begge bliver stressede under de betingelser.

Græs har det bedst omkring 20-25 grader, som vi har haft en stor del af tiden indtil nu, og det samme har køerne. Nu stiger temperaturen omkring 5-8 grader yderlige de næste 10-14 dage, ifølge vejrudsigten.
Det betyder, at græsset hurtig mister energiindhold og bliver træstofrig, og køerne vil få varmestress. Det betyder, der skal tages nogle forbehold i køernes fodring. Pga. varmen æder køerne færre timer, og hvis de skal holde energiniveauet, skal foderet være mere koncentreret på stald. Dertil kommer, at lysten til græsset ude bliver mindre. Tildel derfor 0,5-1,0 kg. tilskudsfoder (korn eller A-bl.) på stald ekstra.
Tag evt. køerne på stald i de varmeste timer midt på dagen og sørg for gennemtræk i stalden. Brug alle de blæsere du har og gerne overbrusning, hvis det er muligt.

Kontakt for mere info

Erik Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.

Specialer:

- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning

Luk (Esc)