Udnyt nattefrosten og knus rodukrudtet

Lige nu er der nattefrost og tørt vejr, og flere og flere marker bliver farbare. Det giver gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt.

Øverlig jordbearbejdning i frostperioder er hård ved rodukrudtets udløbere og stængler i de øverste 10–15 cm. af jorden . Ved at foretage en jordbehandling ved temperaturer omkring frysepunktet skades/knuses plantevævet mere end ved højere temperaturer, og behandlingen bliver mere effektiv. Samtidig er udtørringsfaktoren også kraftigere om foråret, fordi luftfugtigheden er lavere.

Kartoffelavlere benytter sig i vid udstrækning af at gennemharve kartoffelmarker midt vinter for netop at give vævsskade på spildkartofler. Bakterier og svampe kan så bedre trænge ind og forårsage råd.

En af de vanskelige arter er agersvinemælk. Denne art er ligesom agertidsel i dvaletilstand om efteråret, og traditionel efterårskultivering mod kvik er stort set uden effekt mod agersvinemælk og agertidsel. Vi ved, at pløjning har god effekt mod agertidslens dybtgående rødder. Agersvinemælk har på grund af den sårhelende mælkesaft en stærk evne til at komme igen, og den tåler normalt hård jordbehandling. Der er enkelte observationer af effekt på agersvinemælk ved forårsharvning. Tidligt forår udvikles de knopper, der skyder frem i maj. Det er derfor sandsynligt, at jordbehandling netop på det tidspunkt har stor effekt. Foretages jordbehandlingen ved temperaturer nær frysepunktet vil vævsskaderne være større og effekten bedre. Det samme gælder mod følfod og agertidsel.

Skræpper:

Skal man omlægge skræppeplagede græsmarker virker fræsning i 10–15 cm's dybde med en knivfræser. Det er vigtigt, at knivfræser er første behandling, mens skræpperødderne stadig er forankret i jorden. Også her vil vævsskader blive større, hvis den gennemføres ved lav temperatur. Græsset isolerer, og fræsningen kan måske udføres ved minusgrader, hvilket vil øge effekten.

Effekten af findelingen af rodukrudtet generelt forstærkes mange gange ved en omhyggelig nedpløjning. Dels visner det hurtigere, og jo mindre stykker, jo færre har energi til at skyde op til overfladen.

Billedet viser hhv. levende og døde kvikudløbere.