Økologer bør i videst muligt omfang gøre brug af arts- og sortsblandinger i korn. Arts-/sortblandinger øger diversiteten og dermed robustheden.
Talrige sortsforsøg har vist, at sortsblandinger altid kommer ud med et udbytte, der er højere end udbyttet i renbestand af mindst 2- 3 af de sorter, der indgår. Formodentlig er den positive effekt af sortsblandinger meget større ude i praksis, hvor variationer i jordbund, gødningsniveau mm. er meget større end på ensartede forsøgsmarker.
Bygsortsblandinger har været kendt i mange år, og brug af sortsblandinger har efterhånden vundet almindelig indpas. Kun ved avl af maltbyg stilles der krav til sortsrenhed.
Ligeledes er artsblandingen byg-havre til foder også en stabil og robust afgrøde, der konkurrerer godt mod ukrudt og har få sygdomme.
Mindre kendt er sorts- og artsblandinger af hvede og triticale, hvor der for i hvert fald hvedens vedkommende hersker en brødkornsrenhedskonservatisme. Begge arter har været trængt på grund af risikoen for gulrust. Men især ægproducenter har interesse i at dyrke hvede og triticale til foder. For at mindske risikoen for ødelæggende angreb er vi begyndt at blande hvede og triticale. Det har fungeret godt i praksis både med både vår- og vinterkorn, hvor gulrustangreb er blevet dæmpet.
I sommeren 2017 konstaterede vi udbredte angreb af bygfluer i vårhvede, hvad vi bestemt ikke havde forudset. Især sent såede marker var hårdt angrebet med stort udbyttetab til følge. I artsblandingen vårhvede/vårtriticale blev vårhveden angrebet, hvorimod triticalen kun i ringe grad blev angrebet. Uden den veludviklede triticale i blandingen ville udbyttenedgangen have været større.
Specielt for hvede og triticale bliver der opformeret meget få sorter. Eksempelvis kun 2- 3 vårhvede, og kun en enkelt vårtriticalesort. Det begrænser muligheden for komponering af en sortsblanding med høj diversitet.
Opformér selv en sort eller to af anden sort end de økologisk opformerede til avl af egen såsæd. Økologer har mulighed for at indkøbe ubejdset ikke-økologisk korn til egen opformering. Det giver mulighed for at få helt nye sorter med, som firmaerne endnu ikke er begyndt at opformere økologisk. Det dyrkede korn må kun bruges som såsæd, og areal, mængde og sort skal anmeldes inden såning til Landbrugsstyrelsen.
Det nemmeste er at købe en færdigblandet sortsblanding. Det er kun muligt i vårbyg. I dag leveres det meste sædekorn i bigbags. Nogle blander i stakke på gulvet. Mere rationelt blander andre på en vogn ved at sække tømmes ud i lag, og kornet derefter aflæsses med en snegl eller på anden måde. Bigbags udelukker mindre producenter for at lave bredspektrede blandinger. Det kan løses ved at gå sammen med andre om indkøb.
En god sortsblanding kan godt høstes et enkelt år og bruges som udsæd året efter, eventuelt suppleret med ny sort. Flere års opformering er ikke tilrådeligt, idet der vil ske et skred i blandingsforholdet, ligesom risiko for udsædsbårne sygdomme øges.
Kjeld Forsom
Planterådgiver
Over 25 års erfaring med udvikling af økologisk landbrug. Min målsætning er at højne og stabilisere udbytteniveauet i økologisk plantedyrkning ift. ressourceforbrug. Dialogen med den enkelte landmand er vigtig for udviklingen af nye idéer, der kan drive økologien fremad. Jeg har i de seneste år også arbejdet på projektbasis med emner som rodukrudt, kartoffeldyrkning samt dyrkning og kvalitetssikring af konsumkorn.
Specialer:
- Kartofler
- Konsumkorn og -frø
- Rodukrudt
- Grovfoder
