Mangel på udsæd sætter gang i kornrenserne

Korn Rensning
21. december 2017

Flere grovvarefirmaer melder om mangel på udsæd: vårhvede, vårtriticale og hestebønner.

Flere grovvarefirmaer melder foreløbig om udsolgt af økologisk sædekorn for følgende arter: vårhvede, vårtiticale og hestebønner. Men mon ikke vi kan regne med, at de køber lidt ekstra ind, når der er en skilling at tjene? Tidligst 15. januar bliver der givet dispensation til indkøb af ubejdset konventionel udsæd, hvor den Økologiske Frødatabase åbner og løbende bliver opdateret.

Problemet er de gode sorter, der hurtigt bliver udsolgt, og vi kan stå tilbage med en 'hovsa'-sort, der egentlig ikke ville finde vej til det danske marked under normale forhold. Men i mangelsituationen kan alt sælges?

Således blev f.eks. vårtriticale-sorten Nagano indkøbt til sæson 2017 - en sort, der er tre gange så modtagelig for gulrust som Dublet.

Herfra skal lyde en opfordring til at bruge eget udsæd af gode sorter. Men det skal renses og spireprocenten tjekkes, sammen med en betaling af forædlerafgift.

Rensning er vigtig, så vi står tilbage med store hele kerner uden ukrudtsfrø. Flere firmaer tilbyder mobil rensning og en del landmænd har også professionelle rensere stående.

Kontakt f.eks. det mobile renseri Gl. Buurholt, tlf. 96459199.

Kontakt for mere info

Erik Kristensen

Planterådgiver

Jord er min passion, og jeg har forstand på gødning og dyrkning i teori og i praksis. Samspil er min indgangsvinkel, og helheden mit mål. Jeg medvirker gerne ved strategimøder, og har god erfaring med holdninger som udviklingsfaktor. Fra april er jeg med sikkerhed at finde i marken, hvor jeg formidler min spidskompetence: biologisk indsigt.

Specialer:

- Jordbearbejdning
- Klima og klimahandlingsplaner
- Grovfoder
- Korn/frø
- Næringsstoffer

Luk (Esc)