Jordbundsanalyser – de sædvanlige eller lidt mere?

Jordbundsanalyser
10. august 2017

Forsøm ikke at få taget jordbundsanalyser med 4-5 års mellemrum.

Jordbundsanalyserne giver dig ikke hele sandheden om ”jordens tilstand”, men de er dog et vigtigt fingerpeg. Med en standardanalyse får du både målt surhedsgrad (Rt) samt fosfor-, kalium- og magnesiumtal, og du får en vejledning baseret på, at det er økologisk drift.

Ved regelmæssige analyser får du et overblik over bevægelser i tallene og kan rette op på eventuelle skævheder i tide. Vi ser af og til marker, der skriger på kalk, som det kan ses på billedet, og det er jo tydeligt, at det skal undgås. Kalium har stor betydning for udbytte, stråstyrke, overvintring og evnen til at regulere fordampning fra bladene, og sådan har hvert næringsstof sin funktion.

Du kan selv udtage prøverne, men du kan også vælge, at vi udtager dem, eventuelt som GPS-prøver.

En Albrecht-analyse tilføjer flere detaljer og ser blandt andet på humusdelen samt jordens evne til at holde på næringsstoffer og frigive dem igen, og en sådan kan vi også formidle.

www.sagro.dk/raadgivning/planter/jordproever kan du finde følgeseddel med vejledning samt prisliste.

Kontakt for mere info

Anne Eriksen

Luk (Esc)