Aftenkongres: Økologien, kvælstof og mangan-mangel

Claus Østergaard, chef i ØkologiRådgivning Danmark, havde onsdag aften den måske tvivlsomme fornøjelse at skulle forklare godt 30 økologiske landmænd – og en enkelt nysgerrig konventionel – om konsekvenserne af kvælstofregulering i det økologiske landbrug.

”Den nye kvælstofregulering kommer nu, og fremover skal vi forholde os til udledning i stedet for tildeling. Retentionskortene kommer til at ligge som et fintmasket net over hele landet, og de kommer til at diktere tildelingerne,” forklarer han og fortsætter:

”Der er stor forskel på, hvad du må udlede i de forskellige vandoplande, og markerne bliver også ramt vidt forskelligt. For markerne handler kvoterne om nedbør, jordtype og retention – altså hvor meget af det, der udvaskes fra rodzonen og ender ved kysten.”

De tilhørende i lokalet begynder at sidde uroligt på stolene, og det er tydeligt, at den her regulering er en bitter pille at sluge. Kan man klage, spørger en tilhører?

”Det går jeg ikke ud fra,” svarer Claus.

Det er jo bimlende vanvid, insisterer en anden, men Claus tørrer den behændigt – og med et glimt i øjet - af på aftenens hovedtaler, Søren Søndergaard.

”For de fleste vil det her være en midlertidig løsning, indtil de kollektive virkemidler slår igennem. I økologer er ikke fredet i det her – men I skal også vide, at I er langt bedre stillet end jeres konventionelle kollegaer,” forklarer Claus Østergaard.

Vælg dine virkemidler

For økologerne er det især virkemidler som sædskifter og efterafgrøder, der skal få styr på kvælstofudledningen. Claus Østergaard gennemgår nogle eksempler, der viser, hvordan sædskifter og efterafgrøder får tallene ned under grænsen på en ejendom, der udleder til henholdsvis Randers Fjord og Ringkøbing Fjord.

”I kommer til at skulle arbejde meget mere med sædskifter og efterafgrøder, og som I kan se, er den helt store synder i det her majsen. Men du kan jo også flytte rundt med det hele og lægge din majs der, hvor du har en høj retentionsværdi,” forklarer han og fortsætter:

”For andre kan kvotehandel komme på tale, og der er bestemt også nogle, som er bedst tjent med at braklægge udfordrede marker. Desværre tæller PLG-, §3- og andre arealer med begrænsninger ikke med.”

En nedadgående kurve med positive takter

Vi tager i kig i bakspejl såvel som i krystalkugle, og vi starter med at konkludere, at det økologiske areal falder. Faktisk er vi efterhånden nede på 2017-niveau, og det skyldes især de mange mælkeproducenter, som tog afsked med økologien.

”Vi ligger faktisk i en ret gunstig markedssituation lige nu. Vi har haft fine afregninger, og prognoserne ser okay ud for både mælk, mark og grise,” siger Claus og bliver mødt af et spørgsmål fra en konventionel tilhører, som vil høre, om han skal lægge om.

”Trepart, tilskud og priserne lige nu siger, at det skal du,” lyder svaret prompte.

”Måske får vi flere økologer i 2027, men vi er bestemt ikke blevet overrendt af konventionelle landmænd endnu,” tilføjer han.

Mangan-mangel og gylle-grundighed

Nu tager planterådgiver Lisbeth Knudsen og Sini Lampinen ordet, og vi lægger ud med – efter deres udsagn – den skjulte dræber. Nemlig mangan-mangel. Grønkornet i planten har nemlig brug for mangan, og når symptomerne først er tydelige, er problemet allerede stort, forklarer Sini.

”Vi skal regne med et udbyttetab på 10-15 procent ved usynlig mangan-mangel – og kan vi først se det på bladene, kan tabet blive højere, hvis vi ikke gør noget. Det er især de sanede jorder, der har problemerne, og vi opfordrer til at undersøge planterne med en mangan-tester,” siger hun og fortsætter:

”Husk at skrive ned, hvor du har problemer med mangan – for det er sandsynligvis også her, du får dem i fremtiden.”

En mangantest skal foretages, når planten har 3-4 blade, og det er altid det sidst udviklede blad, der skal testes på. Er der manganmangel, er det fordi at mangan i jorden er utilgængeligt for planten. Mangan skal så optages via bladene, så du skal først sprøjte, når der er noget plantemasse at sprøjte på.

Herefter tager Lisbeth Knudsen ordet for at tale lidt om gylle, for det bliver endnu vigtigere fremover at vide, hvad du har med at med at gøre.

”Kend din gylle, og udnyt det, du har eller får,” lyder hendes overordnede opfordring, før hun går i detaljer.

Biogyllen bør altid nedfældes, hvis det er muligt. Dels fordi meget biogylle har et højt tørstofindhold og fordi pH er højere end i rågylle og derfor er der øget risiko for at kvælstoffet fordamper. 

Fakta: Få mest ud af din gylle

Vintersæd  

Husk slæbeslanger skal slæbe. Brug evt. slæbesko                            

 Svinegylle

 Separeret biogylle – udbringes i køligt og stille vejr med høj luftfugtighed

 Kvæggylle – udbringes tidligt, i køligt og stille vejr med høj luftfugtighed

Vårsæd

Skal udbringes så tæt på såning som muligt

Nedfældning uanset type (gyllen skal være dækket)

Græs

Skal udbringes, når væksten er i gang

Biogylle og kvæggylle: Nedfældning – rillen skal kunne rumme gyllen. Køligt og stille vejr med høj luftfugtighed. Slæbeslanger og slæbesko til 1. slæt kan være ok i "godt" gylle-vejr".

Majs og roer

Skal udbringes så tæt på såning som muligt

Nedfældning uanset type

Placering af gylle til majs, hvor forfrugten ikke er kløvergræs. Øget udbytte og mindre N behov