Søtofte Gårdmejeri går sine helt egne veje

Blandt kunderne er de største navne i dansk gastronomi. Der er bare lige det, at Mikkel, der står for landbruget, er autodidakt.

For en nysgerrig sjæl handler det om at holde tungen lige i munden, når man besøger Søtofte Gårdmejeri på Ringsted-egnen. Alt ved stedet er usædvanligt, og det samme er landmanden Mikkel Poulsen. Han er født på stedet – som dog dengang husede et botilbud for voksne sindslidende – og nu bor han her med sin kone Marie og deres to små børn.

Hans forældre bor også på ejendommen, og det samme gør hans søster og svoger. Ja, de ansatte gør det sådan set også, og i alt fem familier bor rundt omkring på ejendommen. Foruden mejeriet og kvægbruget byder Søtofte også på gartneri, kursussted og faderens vin-gesjæft.

Det er, med andre ord, et usædvanligt foretagende, han og konen Marie driver.

”Jeg ville gerne have malkekøer, og Marie læste til mejeriingeniør og drømte om at lave ost, da vi mødte hinanden. Det var et match made in heaven,” fortæller Mikkel.

”Vi lykkedes ret hurtigt med at skabe et godt produkt, og det gav os et solidt navn – og et kvalitetsstempel. Vi startede med én ammeko, og efter første år havde vi otte malkekøer. Nu har vi 60 – og vi malker ikke ammekøer længere,” tilføjer han med et grin.

En plads i solen

Det er også usædvanlige produkter, de fremstiller på Søtoftes Gårdmejeri, og Mikkel og Marie sælger deres mælk – på brune glasflasker - til 25 kroner literen. Blandt kunderne finder du Geranium og NOMA, Københavns bedste surdejsbagerier, der bruger osten i deres BMO’er (bolle med ost, red.), ligesom de førende kaffebarer, så som Prolog Kaffe, også har mælk fra Søtofte.

Det er dog de store københavnske kantiner, som står for at aftage broderparten af produkterne.

”Vi startede med at stå på marked i Roskilde, og senere var jeg rundt og banke på køkkendørene på de københavnske restauranter og fortælle om vores produkter. Det gav pote, og ret hurtigt fik vi nogle gode navne på kundelisten. Det gjorde det helt sikkert nemmere at komme bredere ud,” fortæller han.

I dag bruger gårdmejeriet en distributør, og det er egentlig et godt billede på de erfaringer, parret har gjort sig gennem årene. De er nemlig i høj grad begyndt at fokusere indsatserne, hvor de tæller.

”Jeg skal ikke bruge tiden på at sælge, og vareturene rundt i København tog også alt for mange kræfter. Det er vores distributør, HKI Ost, meget bedre til. Men omvendt er jeg glad for, at vi selv skabte de mange personlige kontakter her i begyndelsen. Det har været vigtigt for os.”

Gårdmejeriet tapper cirka 2.000 liter 5,5 procent sødmælk om dagen, ligesom Søtofte producerer 500 kg oste og 800-1.000 kg drænet yoghurt. Dyrene bliver også solgt som kød, når den tid kommer, og i skrivende stund står cirka 100 mand på venteliste til at købe det næste kød fra Søtofte.

”Det er jo bare gammelt malkekvæg, fortæller jeg kunderne lidt for sjov. Men det er virkelig godt kød. Hemmeligheden er, at vi feder kvæget godt op, når de er færdige med at give mælk, og så hænger kødet i tre uger efter slagtning. Det giver en god fedtsætning og en fantastisk smag og kvalitet,” forklarer han – og understreger indirekte, at tingene ikke er så tilfældige på Søtofte, som de nogle gange virker.

En usædvanlig vej

Selvom Mikkel har haft sin barndom på stedet, har han ikke baggrund i landbruget – da Søtofte jo dengang var et bosted. Modsat Marie har han heller ikke en uddannelse at læne sig opad, og hans usædvanlige tilgang skyldes nok hans usædvanlige vej ind i rollen som landmand.

Efter en endt HF rejste han rundt og arbejdede på landbrug i to et halvt år, og turen bragte ham til England, Norge, Sverige og Chile. Her blev han bekræftet i sin drøm om at drive landbrug, og mens han stadig var i Chile, blev de første mobile hønsegårde indkøbt.

”Vi startede med ægproduktion, ammekøer og grøntsager, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ville have malkekøer. Jeg endte også med at slå 900 høns ned med håndkraft under en slem fugleinfluenza. Det er en dag, jeg aldrig glemmer,” fortæller han og fortsætter:

”Min drivkraft har været ret ideologisk i forhold til at ville producere mad på en anden måde. At bruge de regenerative principper og finde en anden vej frem. Men jeg var slet ikke forberedt på mængden af bureaukrati og bullshit, der er i et dansk landbrug, og det blev tydeligt, at vi skulle fokusere.”

Mikkel og Marie har også taget en – for landbruget usædvanlig – beslutning om at prioritere familien, mens børnene er små, så arbejdet er mest muligt tilpasset familielivet.

”Vi har fem ansatte baseret på 60 køer, og det er jo helt vildt. Derfor skal alle leddene bare hænge godt sammen. Produktionen, mejeriet og afsætningen – og det gør det nu. Jeg er dog også bevidst om, at jeg nok ikke ville kunne gøre det samme i Vestjylland, for det gør altså meget, at vi kun er en time fra København,” siger han.

En vej mere ind mod midten

Virkeligheden har meldt sig i forhold til ideologien nogle steder, og Mikkel har kunnet konstatere, at nogle ting i landbruget bliver gjort af nødvendighed. Han er også meget glad for den rådgivning, han får til både køer og marker – for han er klart bevidst om de huller, han har i sin viden.

”Marie har haft en bedre forudsætning i mejeriet, end jeg har i marken, og i starten ville jeg kunne alting selv. Jeg er dog blevet meget bedre til at række ud, og det er en kæmpe lettelse at få noget hjælp. Lige nu arbejder vi med at optimere produktionen per ko – inden for det værdisæt, vi har,” fortæller han.

Han er gået fra 6.000 EKM per ko til en prognose på 7-7.500 EKM i år. Ved sidste foderkontrol ligger han gennemsnitligt på restbeløb i det omfang, man kan sammenligne – og med den laveste foderomkostning. Han er okay med den lave ydelse, så længe omkostningerne er tilsvarende lave.

”Det må gerne være så simpelt som muligt, og vi er på vej mod en sund bundlinje uden at gå på kompromis med det, vi står for – og ikke mindst det, kunderne betaler for,” tilføjer han.

Ikke som andre kunder

Mikkels kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark er Birgitte Kjemtrup Høyer, og hun hilser Mikkels utraditionelle tilgang meget velkommen. Hun beskriver ham som et frisk pust, og hun mener også, at der er noget læring at hente for hende i relationen.

”Det er et sjovt samarbejde, og han er ikke bange for at fortælle, hvorfor han gør, som han gør. Han lytter meget til rådgivningen, og så udvælger han råd og tiltag, så de passer til hans værdier – og siger til, hvis han ikke kan bruge det i sit system,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer og tilføjer:

”Han kommer også selv med nye idéer, og han har eksempelvis hundegræs i nogle marker. Det har givet nogle interessante resultater, hvor han har undgået det vakuum, der opstår sidst i maj. Det er dog ikke sikkert, at det skal gentages – eller anbefales til andre. Men interessant er det.”

Mikkels manglende landbrugsuddannelse fører også til nogle helt andre spørgsmål, end mælkeproducenter normalt stiller deres rådgivere – men han er langt fra uvidende, understreger Birgitte Kjemtrup Høyer.

”Han har et helt andet syn på tingene, og han tænker naturen ind på en markant anderledes måde end andre landmænd – men han er en begavet landmand. Jeg forventer, at vi får hans ydelse i vejret, og jeg ved, at det ikke bliver med et kompromis på kvaliteten, hans ideologi og det kredsløb, han fokuserer sådan på.”

Lykkes det Mikkel og Birgitte at få ydelsen i vejret, skal mælken nok hurtigt få ben at gå på. Søftofte Gårdmejeri er nemlig i gang med en udvidelse af produktionsarealerne, så Mikkel og Marie har mulighed for at lagre flere oste fremover.