Rådgiver: Succes med grovfoder kræver en stærk strategi

Grovfoder og tilskudsfoder er de to største udgifter for økologiske mælkeproducenter, og ved at få godt grovfoder på foderbordet, har du langt større mulighed for at påvirke bundlinjen. Det er budskabet fra kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer.

Hun er en af drivkræfterne i programmet Elitegrovfoder i ØkologiRådgivning Danmark, som arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten – og økonomien – i økologisk grovfoder.

”Det overrasker mig nogle gange, hvor lidt fokus grovfoderets kvalitet får - i hvert fald i forhold til dets betydning for bundlinjen. Det er en af de allerstørste udgifter i mælkeproduktionen, og det er virkelig her, at du kan få det optimale ud af hele landbruget,” fortæller hun og fortsætter:

”Alt for mange landmænd kender ikke deres reelle kostpris per foderenhed, og alt for få får prioriteret kvaliteten i slætstrategien. Det er altså vigtigt, det her.”

Udgifter er ikke bare udgifter

Hos mange økologiske landmænd er grovfoderregnskaberne mangelfulde eller direkte forkerte. Blandt andet fordi de bruger en intern overførselspris fra SEGES, som er sat for lavt. I hvert fald hvis du spørger grovfodereksperten.

”Marken får for lidt for det, den leverer, og koen er for billig i drift. Det giver et skævt billede af økonomien, og det giver et dårligt fundament for vigtige beslutninger. Det kan endda være rigtig dyrt, hvis du sælger grovfoder, især når din pris er for lav,” siger hun.

Hun opfordrer landmændene til at få nogle flere linjer i regnskabet, for udgifter, der er bogført som pløjning, såning og maskinstation, giver ikke nok indsigter til at træffe de rette valg, fortæller hun.

”Alle økologer, der bruger maskinstation, bør notere priserne for de enkelte udførte opgaver, så de kan se, hvad udgifterne rent faktisk er ud på de enkelte afgrøder. Mælkeproducenters største udgifter er tilskudsfoder og grovfoder, og for økologer, der skal hente foderet hele sommeren, er det nødvendigt at vide, hvad det faktisk koster. Men man skal selvfølgelig gide det,” forklarer Birgitte Kjemtrup Høyer.

Timingen betyder alt

En ting er at blive bevidst om sine udgifter – noget andet er faktisk at spare på dem. Her spiller timing i forhold til grovfoderet en afgørende rolle, for varme og lys er afgørende for lignificeringen i græsset – altså græssets grovhed og struktur.

”Når du alligevel bruger tid og penge på at hente græsset, så gør det, når foderet er bedst. Det vigtigste er timingen for første slæt. Er du en uge for sent ude, har det betydning for kvaliteten af de efterfølgende slæt. Det får simpelthen betydning for fordøjeligheden i hele sæsonen,” fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer.

Hun understreger, at en god grovfoderstrategi handler om at finde næringsindhold og foderenheder - kvalitet og kvantitet – og det er ikke noget, der nødvendigvis kan sættes på formel. Især ikke med de seneste sæsoners udsving in mente.

Løft diskussionerne til et højere niveau

Når grovfoderstrategien fungerer optimalt, er det fordi, at hele landbruget spiller sammen og trækker i samme retning. Foderstakkene skal nemlig afspejle mælketankens ambitionsniveau, hvis det for alvor skal give mening – ellers er foderet for dyrt eller køerne for lidt ydende. Det er udgangspunktet i tankerne bag Elitegrovfoder-forløbet, forklarer Birgitte Kjemtrup Høyer.

”Det er så højt specialiseret viden, der skal til, når vi lægger strategien, at vi bruger både kvæg- og plantefaglige specialister på samme tid. Det kan måske virke ødselt at have to rådgivere samtidigt, men det kan i dén grad betale sig i forhold til at få skræddersyet en solid grovfoderstrategi,” siger hun og slutter:

”Vi får simpelthen løftet diskussionerne op på et højere niveau, når vi kan belyse det hele samtidigt.”

Kontakt os for at høre mere