Rådgiver: Hegnsfri systemer rummer store potentialer

Efter en stor undersøgelse på Fanø er de hegnsfri systemer nu tilgængelige for alle danske landmænd – først med dispensation, siden helt frit og forhåbentlig med tilskud på den lange bane.

Begejstringen er stor hos økologirådgiver Carsten Markussen – og den skyldes, at det netop er blevet muligt at søge dispensation – og få det – til hegnsfri systemer som de norske Monil og Nofence. Systemer, som via halsbånd og GPS holder dyrene på de arealer, de skal afgræsse.

”Det her er altså rigtig godt nyt for naturplejere og de, der hælder til holistisk afgræsning. Det bliver meget nemmere at få afgræsset natur og uvejsomme arealer, og landmændene får et meget bedre greb om dyrene,” forklarer Carsten Markussen og uddyber:

”Foruden virtuel hegning kan landmændene også modtage alle mulige data om dyrene, eksempelvis når de skal kælve, og det kommer i det hele taget til at gøre noget nemmere at have dyr på de her naturarealer – selvom dyrene selvfølgelig stadig skal tilses.”

Fra 1. januar 2026 kommer der en generel tilladelse til hegnsfri systemer, mens det venter lidt på sig med støtten, som er i høring frem til 1. juli.

En håndsrækning til trepart, klima og kulstofopbygning

Mange har kløet sig i nakken ved udsigten til de enorme naturarealer, som Den grønne trepart fordrer, for det har været lidt af en gordisk knude, hvordan de skulle holdes, så det hele ikke går i busk og siden skov. Her er de hegnsfri systemer en stor håndsrækning til logistikken og økonomien i ekstensiv afgræsning og decideret naturpleje.

”De her løsninger er ikke billige, men det er det heller ikke at hegne det halve af Jylland ind, groft sagt. Det er nogle meget spændende potentialer, det her rummer, og det er en velafprøvet metode, som er undersøgt i forhold til dyrevelfærd, ligesom teknologiens børnesygdomme efterhånden er væk,” siger Carsten Markussen og fortsætter:

”For holistiske afgræssere bliver det også markant lettere at løse den logistiske opgave med at styre foldene. Der skal selvfølgelig stadig være frisk vand til dyrene, men ellers kan det klares på telefonen. Det betyder, at vi forhåbentlig får flere holistiske afgræssere – og det betyder igen mere klimavenlig produktion og bedre kulstofopbygning i jorden. Det er altså svært ikke at være begejstret.”

Ulven kommer (måske til at betyde mindre…)

De hegnsfri systemer virker ved, at landmanden tegner en zone ind i en app, der kommunikerer med dyrenes halsbånd. Via GPS kan systemet se, hvor dyrene er, og når de nærmer sig det virtuelle hegn, får de en advarselstone i halsbåndet. Tonen stiger i intensitet i tre niveauer i takt med, at dyret nærmer sig grænsen, og til sidst får dyret en elektrisk impuls, som får den på bedre tanker.

Impulsen får normalt dyret til at vende om – og fremover kunne forstå tonernes betydning. Fortsætter dyret efter impulsen, anses det som bortløbet – og landmanden får en alarm, så han kan tage affære og fange dyret, der i øvrigt stadig er synligt på GPS’en.

”I dansk sammenhæng er systemerne kun testet på Fanø, hvor der ikke er ulve, men der er gode erfaringer fra andre steder i Europa. Dyrene får mulighed for at følge deres naturlige flokstrategier mod rovdyr, og de har en chance for at flygte – for lyde og stød er bedre end ulvetænder. Samtidigt får landmanden en alarm, så han har mulighed for at komme dyrene til undsætning,” siger han og slutter:

”Nu skal vi heller ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, men det her kunne godt have et rigtig stort potentiale for at løse nogle store problemer,” slutter han.

Kontakt Carsten for flere oplysninger