SÆSONEN FOR PARASITTER ER STARTET – EN PÆDAKO KAN HJÆLPE

Foråret er kommet, og det betyder også risiko for coccidiose hos kalvene, når de kommer på græs. Men management kan ofte holde sygdommen stangen.

Der er næppe blevet mindre at lave på gårdene rundt omkring i landet, nu foråret lader til endelig at have vundet over kong vinter. Der er 1.000 ting at huske, og alle er enormt vigtige. Og for at føje endnu en ting til listen kommer her en venlig reminder om coccidiose, hvis man har køer og særligt kalve på græs.

Det er en sygdom forårsaget af en lille tarmparasit, som gør skade på tarmvæggen og er forårsager diarré. Men med lidt ekstra management kan man undgå, at parasitten gør nogen skade, for den er til stede i mange besætninger.

- Du kan sammenligne det lidt med, at du bærer rundt på en forkølelse, som ikke slår ud, førend du bliver presset på arbejdet. Det samme er gældende for kalve, som i dén grad kan blive ramt af den her parasit, for de stresses meget let, når de kommer på græs for første gang, siger Birgitte Kjemtrup Høyer, der er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Med et nu nedsat immunforsvar, er det, at coccidiosen har frit spil. Og det ses hurtigt i form af diarré, lavere foderoptag og tilvækst samt – efter nogen tid – en forhutlet pels. En kalv med diarre pga. af coccidiose kan såmænd tabe helt op til halvdelen af sin kropsvægt. Og lavere tilvækst betyder, som de fleste ved, en lavere ydelse i særligt første laktation.

Forebyggelse med pædako som hjælper

Fordi kalvene ofte har parasitten med inde fra stalden eller kalveboksen, kan det være et spørgsmål om management, så man undgår udbrud af coccidiose. Det betyder først og fremmest, at man skal holde stressniveauet nede hos dyrene.

En årsag til stress hos kalvene er bl.a., når de kommer på græs første gang, fordi de ikke aner, hvordan man græsser.

- Derfor er det en god idé at tage en drægtig kvie eller gammel slagteko, der kun skal blive klar til at komme afsted med ud i folden, så kalvene har en, de kan lære af. Ikke kun hvad angår afgræsning, men f.eks. også at gå i skygge, læ og ly, når der er brug for det. Den erfarne græsser fungerer som en god pædagog – eller pædako – for kalvene, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Hun understreger dog, at dette ikke er en løsning, hvis man har salmonella i besætningen.

Netop fordi kalvene skal lære at græsse, betyder det også, at de ikke vil få nok næring ved denne ene foderkilde. Der skal derfor suppleres med noget foder, de kender fra stalden, og dette helst i tre uger eller til du kan se, at de ikke æder op længere.

Rotation af marker og klassetrin

Hvis man bruger samme mark til kalvene hvert eneste år, er man næsten garanteret et udbrud af coccidiose. Årsagen er, at æggene trives glimrende i kolde og fugtige miljøer, og derfor kan de sagtens overvintre i markerne.

- Derfor er det en god ide at rotere brugen af markerne. Jeg ved, der er mange ting, man skal tage højde for, når man laver markplanen, men af hensyn til den fremtidige ydelse bør dette også indregnes, så vidt det er muligt, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Et andet managementtrick er også at sørge for, at kalvene forbliver i samme hold. Hvis man lukkere yngre kalve ind til et mere ”erfarent” kalvehold, kan det også give stress.

- Dette kan løses ved, at man bruger foldene på marken aktivt og ikke bare blander dyrene, siger hun.

Skrappe rengøringsmidler er nødvendige

Tarmparasitten formerer sig ved at danne de æg, som vi kalder for coccidieæg, og det sker i koens tarme. For at undgå at køer og kalve kommer til at være bærere af coccidieæg, skal man vide, hvordan de smitter.

Æggene er klistrede, og det gør den svære at vaske af overflader og hjørner. Hvis der er æg i nærheden af det foder, som kalvene æder, er det, at kalven bliver bærere af coccidieæg.

Hos SAGRO er Charlotte From Katholm kvægrådgiver, og hun har med egne øjne set, hvor svært det kan være at få bugt med coccidieæg, hvis ikke man ved, hvilke midler der skal til.

- Det er muligt at nedbringe udbredelsen af smitten ved at gøre rent, selv om det er svært, for æggene er helt upåvirkede af en lang række rengøringsmidler. Men tager man et skrapt, basisk rengøringsmiddel i brug, er det muligt at få ødelagt æggene, siger hun.

Det er vigtigt, at pH-værdien helst er over 11, og midlet virker bedst, hvis det samtidig indeholder tensider, som også hjælper til at opløse fedt. Men med så høj en pH-værdi, skal man være særdeles forsigtig, så man ikke selv kommer til skade. På alle skrappere kemikalier findes et produktblad med instruktion om bl.a. værnemidler. Og dem bør man altid følge. Husk at tjekke, at rengøringsmidlet må bruges, når du er økolog.

Som nævnt ovenfor trives æggene fint i et koldt miljø, men heldigvis forholder det sig modsat med varme. Hvis temperaturen kommer over 40 grader celsius, dør de.

- Derfor er et godt trick at bruge en ukrudtsbrænder i kalveboksen, så man får ødelagt de æg, der har overlevet rengøringen, siger hun.

Behandling – men hvornår?

Når kalven først har indtaget coccidieæg, vil den udvise de første symptomer cirka tre uger senere. Men her er for sent at behandle mod selve parasitten/æggene, da parasittens livscyklus afsluttes efter 12-14 dage i kalven. Som en del af livscyklussen vil ægget ødelægge kalvens tarmslimhinden. Så det bedste behandlingstidspunkt er 12-14 dage efter infektion. Og fra kalven har optaget et eller flere æg, og indtil nye æg udskilles, går der typisk 1 - 3 uger.

- Det er svært at ramme det rigtige tidspunkt for behandlingen, da den skal ske, før kalven udviser symptomer. Dette fordi behandlingen kun virker på parasitten, når den er i et bestemt udviklingsstadie, siger Charlotte From Katholm.

Her skal man huske, at alle kalve i stien bør behandles – for hvis en har det, er risikoen for, at alle har det, meget stor.

Man stiller diagnosen ved at tage afføringsprøver, hvor man ganske enkelt tæller antallet af æg. Men hvad skal man holde øje med for at spotte en kalv, der er inficeret, men som endnu ikke har diarre og andre tydelige symptomer?

- Kig efter kalve, der virker til at være lidt ”nede” i humøret og ikke helt æder, som de plejer. Man kan også nogle gange finde lidt frisk blod i gødningen. Eller det kan være, at kalven står med halen oppe og forsøger at komme af med noget lort, men uden at der kommer noget ud, siger hun.

Når dyrene først er blevet syge, er det svært at give meget andet end lindrende behandling. Den lindrende behandling består af smertestillende medicin, elektrolytter og antibiotika, fordi andre bakterier også kan have fået ”fat” i dyret.

Men fordi timing er så vigtig i forhold til at få en succesfuld behandling, skal man reagere hurtigt, så snart man har mistanke om smitte.

- Det er vigtigt, at du får talt med fagfolk, som ved, hvad der skal gøres her og nu. Det kan enten være din kvægrådgiver eller dyrlæge, siger hun.