En normal sæson kommer der nok aldrig…

Tørke, regn og en lun september er nogle af de faktorer, som har sat store aftryk på årets afgræsning – på godt og ondt. Og så er årets udbytter præget af store forskelle.

Vi er på Krogsagergård lidt syd for Randers. En økologisk kvægejendom på 143 hektar, som ægteparret Lars og Lene Jørgensen har drevet i de seneste 27 år. Den tidligere ejer lagde om til økologi i 1988, og selv på en sjappet novemberdag er både gård og landskab indbydende. Vi er her dog ikke for at beundre nogen af delene – men for at evaluere på endnu en sæson med Eliteafgræsning.

ØkologiRådgivning Danmarks kvægchef, Erik Andersen, som netop har fejret 40 år på posten, lægger arrangementet ud med at opsummere dataene fra de cirka 40 deltagende landbrug.

”I år har vi haft græsvejr,” proklamerer han – og bliver besvaret af løftede bryn fra de deltagende bønder. Men den er god nok.

”Vi har haft høje temperaturer og vanvittige nedbørsmængder, og det har betydet gode vilkår for græsvækst. Der går også stadig mange kvier rundt derude, for der er stadig masser af græs,” fortsætter han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det har været et godt år for afgræsning – for som med al andet i økologisk landbrug følger der både et ’men’ og en mellemregning eller to.

”En normal sæson kommer der nok aldrig,” konstaterer Erik Andersen.

De kære, men kræsne, køer

Køernes ædelyst er en af de største udfordringer, efter vejret, og appetitten er klar størst, når græsset er ungt, saftspændt og fuld af sukkerstoffer. Forsommerens tørke betød, at perioden, hvor køerne kastede sig over græsset, var udfordret af den manglende vækst.

”Nygræs smager bare bedst, og højsommerens lignificerede (hærdede, red.) græs med mange stængler er langt tungere fordøjeligt. I sensommeren og til efteråret er der bladgræs igen, men det smager dårligere end det søde forårsgræs. Kløvergræs kan også blive tung kost, og det er i det hele taget vigtigt at have hånd i hanke med græssets indhold – i både næring og sammensætning,” fortæller Erik Andersen og opsummerer dermed kernen i Eliteafgræsning; den nøje, løbende overvågning af græssets tilstand på den enkelte bedrift.

Sundheden i jorden sikrer ydelsen over

Et af dagens andre indslag kom fra Tove Mariegaard Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Hun beskæftiger sig med de livsvigtige organismer i jorden, og hendes indlæg var en kærlighedserklæring til kløvergræsmarken, som er levested for en masse nyttige bakterier, svampe, smådyr og orme.

”En sund kløvergræsmark med masser af mikroliv har mere robuste planter med mere effektive rødder – og sikrer mere stabile udbytter. En flerårig kløvermark lader eksempelvis bestanden af regnorme regenerere, og det giver en jord i langt bedre balance,” forklarer hun og følger op med en lang række råd:

Undgå vandmættede og iltfattige områder, brug faste kørespor, og skab diversitet i plantedække med urter. Urterne har en lang række fordele i forhold til biodiversitet i og over jorden – og øger desuden køernes ædelyst.

”Urter i græsblandingen har mange sundhedsmæssige fordele for dyr, mennesker, jord og miljø,” opsummerer Tove Mariegaard.

”Sidste år kørte det knaldgodt, men i år var sværere…”

Værtsparret Lene og Lars Jørgensen er engagerede deltagere i Eliteafgræsning, og gennem dagen har Lars ivrigt delt historier af den slags, der giver en landmand sved på panden. Udfordringerne har nemlig stået i kø denne sæson – og alligevel virker han mere end overbevist over Eliteafgræsning og videnskaben bag.

”Det er fantastisk at få mere viden om biologien, for det har en kæmpe betydning i den her stive lerjord, vi har. Der er meget store forskelle på jordforholdene, og der er et potentiale for store gevinster, hvis vi sætter rigtigt ind,” fortæller Lars Jørgensen og tilføjer:

”Græsset her forandrer sig hele tiden, og vi regulerer produktionen løbende i forhold til de input, vi får i Eliteafgræsning. Hvor vi havde store udsving tidligere, får vi nu et langt mere stabilt udbytte. Vi er helt sikkert med igen næste år – også selvom det har krævet mere af os i år.”

Pælerødder og bomuldstrusser

Dagens sidste indslag kommer fra ØkologiRådgivning Danmarks jord-guru, Erik Kristensen, og det betyder, at vi skal ud og sparke dæk på bedriften – og ikke mindst jorden. Med et morænelandskab i efterårsfarver som bagtæppe tager vi opstilling rundt om et bord. Erik smider to jordklumper op på bordet – en ’almindelig’ klump og én med en skræppe i midten.

”Læg mærke til forskellen. Læg mærke til, at der er krummestruktur langs hele skræpperoden. At jorden er meget løsere hér. Det er god jord,” fortæller han.

Efter mødet med et par skeptiske miner fra landmændene forsikrer han, at skræpper ikke er noget, der skal fylde i landskabet for at få sund jord.

”Det handler om pælerødder. Cikorie og lucerne gør det samme, og det elsker køerne,” uddyber han.

Den store finale handler om et par bomuldstrusser, som blev begravet på marken i de sidste dage i august. Et par mudrede trusser bliver trukket op af mulden, og vi kan konstatere, at omtrent halvdelen er forsvundet.

”Det er mikroorganismerne, der har været på spil. Jo mere af trussen, der er spist, desto mere liv er der i jorden,” forklarer Erik Kristensen – og forsikrer, at det skam er god videnskabelig skik at begrave dametrusser. Det gør de i Tyskland.

Dagen – og sæsonen - er slut, og resultaterne fra de medvirkende landmænd har været lige så forskellige som de forhold, de hver især har haft. Alligevel er der opbakning til afgræsningen blandt deltagerne.

”Eliteafgræsning er ikke en gimmick. Det er produktionsform med mange, mange fordele,” slutter kvægchef Erik Andersen.