Kalvekampen - kun med vindere

Kalvetilvækst er næppe noget, nogen vil undervurdere vigtigheden af. Men der kan også gå hverdag i den, og er tilvæksten og trivslen “god nok” - ja, så er det ofte sådan, at tingene forbliver, som de nu engang er. Og det store potentiale forbliver uforløst.

Men det var noget, som man i en økologisk erfagruppe ville gøre noget ved. Særligt fordi et af de tidligere medlemmer undrede sig over, at hans kalve ikke voksede “helt nok”, selv om der ikke var sygdom blandt dyrene. Kunne man så lave en konkurrence, så man skubbede lidt til konkurrencementaliteten og kom ud af hverdagens trummerum og - selvfølgelig - optimerede tilvæksten?

- De gik ind i det med liv og sjæl. Deres forudsætninger var forskellige med stor forskel i bedrifternes holdninger til kalvens tilvækst. Det at der lige pludselig kom fokus, gav virkelig et skub i den rigtige retning, siger Birgitte Kjemtrup Høyer, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Hver måned vejer deltagerne tilvæksten, og Birgitte tjekker deres sygdomsregistreringer. Jævnligt holdes disse tal op imod fodringen. Hvor meget mælk tildeles kalvene på de forskellige alderstrin? Hvilken type foder får de, hvor meget osv.? Og hvor mange går der i hver flok?

- For flokstørrelsen har også betydning, hvor optimum er mellem 3 og 6 stk., siger hun.

Fasefodring - Ja, tak
Hvis det var så nemt at fravænne kalve, var der næppe nogen, der havde brugt udtrykket “som skidt fra en spædekalv”. For det kan være drilsk med tab af huld og efterfølgende coccidiose ved forkert eller bare brat fravænning fra mælken.

For økologer er fravænningen særligt vigtig, fordi dyrene som bekendt skal leve af 60 % grovfoder efter fravænning. Så bruger man ikke fravænningsperioden fornuftigt, kan det blive svært at overholde Ø-reglerne.

- Jeg udviklede fasefodringen til kalve efter et oplæg på Kvægkongres for år tilbage. Fasefodring kan man gøre på flere forskellige måder, alt efter hvad der passer på bedriften. Men med denne skabelon ser man relativt hurtigt resultater, og det var også tilfældet for deltagerne i kalvekampen, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Denne metode betyder, at dyrene ender med at få cirka 600 kg mælk (se faktaboks), indtil de er fravænnet - for stor race. Set i forhold til andre udbredte metoder, betyder det, at man sparer omkring 90 kg mælk pr. holsteinkalv.

- Husk, at kalven er tre uger om at udvikle en vom, der kan begynde at omsætte det faste foder. Så det her fungerer kun, hvis man samtidig bruger tid og energi på at introducere dyrene til noget godt og lækkert foder, som giver ædelyst. Kalvevalsen kan derfor indeholde f.eks. byg og ærter, siger hun.

Man skal dog huske, at konventionelle næppe sparer noget på den forbrugte mængde mælk pr. kalv, hvor den mest gængse mængde pr. dag er omtrent 8 liter. Men det virker. For som det er nu, skal man stå tidligt op, hvis man vil vinde i kalvekampen. Medgivet, det gør landmænd ofte, men måske man skal ekstratidligt op, for overordnet set skal man på den gode side af en daglig tilvækst på 1 kg, førend man har en chance for at vinde i erfagruppen. Og samtidig skal man have få eller ingen tilfælde af diarré eller f.eks. lungebetændelse.

I toppen af poppen
Deltagerne i erfagruppen er alle driftsledere på større økologiske gårde rundt omkring i landet. En af dem er Jesper Olsen, og han arbejder på gården Jørgensgaard ved Løgumkloster. Han ligger konsekvent i top i gruppen.

- Det handler om at være vedholdende. Og det må man sige, at Jesper er, og så hjælper det at være samme sted, som Jesper har været i alle årene. Desuden sørger han for - ligesom de andre, at kalvene konsekvent og systematisk får godt foder, og de har meget lidt sygdom på bedriften, siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Spørger man Jesper Olsen direkte, er han da også “godt tilfreds” med særligt den lave sygdomsforekomst. Også fordi dyrlægen har meget få opgaver hos ham. Jesper har samtidig hevet sin betroede medarbejder Esayas Mebrahtu med til fotografering, for “det er jo egentlig ham, der skal have æren”. Men alligevel kommer dyrlægen forbi hver onsdag for at kunne tage eventuelle begyndende problemer i opløbet. Desuden strøer Esayas de små kalvehytter tre gange om ugen, mens de større kalve får frisk dybstrøelser hver eneste dag.

Besøger man dem på bedriften, kan man ikke undgå at gå forbi kalvehytterne flere gange. For de er placeret mellem kostald og plansiloer med ensilage.

- Det er rigtig godt, for på den måde ser vi dyrene an flere gange om dagen. Det er næsten svært ikke at gøre det, når man går forbi så tit, siger han.

Desuden er han glad for, at man i erfagruppen alle er i samme situation, for de er alle ansatte som driftsledere.

- På den måde er vi alle i samme båd. Vi har helt samme udgangspunkt, og det giver en fantastisk ping-pong. Jeg har meget at lære af de andre, særligt hvad angår økonomidelen, siger han.

One size passer ingen
Det pudsige er, at Jesper Olsen dog ikke bruger helt samme opskrift på fasefodring, som Birgitte Kjemtrup Høyer - men forskellen er til at overse. Hendes opskrift er selvfølgelig ikke “one size, fits all”. Og det er også derfor, Jesper Olsen har justeret lidt i dén plan, omend forskellen er til at overse. F.eks. er der en smule forskel i mælketildelingen. Ved Jesper Olsen får kalvene 8,5 – 9 liter mælk om dagen helt frem til dag 70. Hos Birgitte Høyer trapper hun kalvene ned til 3 liter om dagen fra dag 60 – 70. Men de overordnede principper i fasefodringen er meget lig hinanden.

- Vokser et dyr rigtig godt, kan det være, at vi kører udtrapning fra mælk lidt tidligere end dag 70. Vi ser dyrene an, og det er Esayas rigtig dygtig til, siger Jesper Olsen.

Det var f.eks. relevant i september, hvor hans bedstvoksende kalv tog hele 1.300 gram på hver eneste dag. Men det er nu ikke sådan, at Jesper Olsen vinder hver gang. I juni var det Båhne, der vandt. Og i september var sejren delt mellem Båhne og Martin H - førstnævnte med bedste gennemsnitlige tilvækst, mens Martin H fik bedste karakter. Her var Jesper Olsen slet ikke med.

- Jeg nåede ikke at få vejet kalvene i denne omgang. Men jeg kommer stærkt tilbage. Jeg har vel også lidt et konkurrencegen, siger han.

Også er vi tilbage ved starten
- Jeg kan mærke, at denne konkurrence gør, at deltagerne måske er mere vedholdende. Et uforløst potentiale er jo fagligt utilfredsstillende. Kalvekampen fungerer for den her gruppe, og det er derfor, den kun har vindere - ikke mindst kalvene, slutter Birgitte Kjemtrup Høyer.