Biogas: Der er penge i lortet

03 Gylletank

Er der flere forskellige typer landbrug, der leverer til samme anlæg, kan det tilmed være en fordel for gyllekvaliteten.

Medgivet, overskriften er en floskel, men den er sand. Der kan være penge at hente i biogas, og det er ikke forbeholdt de konventionelle landmænd.

I biogassens spæde start gav landmænd deres gylle væk kvit og frit; det samme var gældende for dybstrøelsen og andre restprodukter, men de dage er heldigvis forbi.

- Vi har fået forhandlet en fin aftale på plads, så vi nu modtager penge for alt det, vi leverer til anlægget. Vi var ikke tilfredse med, at selskabet bare tjente på, at vi leverede tingene gratis, og det kunne selskabet fint se rimeligheden i, siger Mads Volmar.

Sammen med sin far, Jan Volmar, driver han en økologisk ægproduktion, og ved siden af dette har de også slagtekalve. Dette af flere praktiske årsager - og så bliver de ikke lagt ned af ekstraarbejde.

Biogasproduktionen i Danmark er i vækst, og der er i dag ca. 100 landbrugsbiogasanlæg rundt omkring i landet. De findes især i Jylland, hvor der er flest husdyrbrug. Men flere er på vej i hele landet.

- Jeg tror, der ligger omkring 100 projekter for nye anlæg og venter på at blive realiseret. Investorerne er også klar, så landmændene skal forholde sig til, om de skal med på den bølge, der er på vej. Det er ingen hindring, at man er økolog, siger Michael Tersbøl, der er planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark og ekspert inden for området økologi og biogas, og han har sogar skrevet en bog om emnet.

Det store gyllespørgsmål
Hvis levering til biogas var så nemt som at skifte dybstrøelse, var det næppe nødvendigt at udgive en håndbog om, hvordan man kommer i gang. For det kræver planlægning.

Da Mads og Jan Volmar valgte at springe ud i det, kom de til at mangle en gylle det første år. Biogasanlægget var i en opstartsfase, hvilket betød, at der var en “dødtid” fra de indleverede deres gylle, og til der kom noget ud i den anden ende.

Men hvis man vælger at begynde at levere ind til et anlæg, som allerede er i drift, skal man ikke forvente, at der er en dødtid.

- Det er rigtigt, at vi det første år manglede lidt, men vi klarede os. Men jeg synes nu ikke, at det skal afholde folk fra at komme i gang. Man skal planlægge opstarten bedre end os, og så skal man have infrastrukturen på plads, siger landmanden.

Makkerparret på bedriften får hver måned leveret en god mængde gylle retur. De har heldigvis god plads til gyllen, fordi de løbende har overtaget naboejendomme omkring deres bedrift. Det betyder, at de har hele syv gylletanke stående rundt omkring på deres jorder. Det kan lyde af mange, men 18.000 høns leverer også en del møg.

- Det er rigtigt, at man skal have rigeligt plads til gyllen. Man leverer ikke kun gylle ind, men også f.eks. dybstrøelse, og det betyder, man får en større mængde gylle tilbage, end man har leveret. Derfor skal man vurdere behovet for en ekstra gylletank, hvis dem, man har i forvejen, kun akkurat slår til, siger Michael Tersbøl.

Økologisk gylle: Hvad er kravene?
I bund og grund er er det ikke et krav i forhold til Ø-mærket, at økologiske landmænd kun må bruge økologisk husdyrgødning. Men for branchen har det ikke været ambitiøst nok, og derfor har mejeri- og slagteri-branchen aftalt nogle brancheanbefalinger, som lægger et loft for ikke-økologisk husdyrgødning til økologiske marker.

- Det, vi afleverer, er 100 % økologisk, og vi får noget, der er omkring 60 % økologisk retur. Vi så gerne, at den andel var højere, men omvendt er der flere miljøfordele for vores marker i det, så det er en afvejning, som faldt ud til miljøets fordel, siger Jan Volmar.

Helt logisk afhænger returgyllens sammensætning af, hvem der ellers leverer ind til biogasanlægget. Der findes ikke biogasanlæg, der leverer 100 % økologisk gødning. Og da Jan og Mads Volmar i sin tid blev kontaktet af det lokale anlæg, var det heller ikke en mulighed.

- Det var måske også derfor, at man i biogasalderens spæde start kun så konventionelle landmænd levere til anlæggene. Der var – og er stadig i dag - ganske enkelt for langt mellem økologerne til, at det var muligt at have anlæg, der var 100 % økologiske, siger Michael Tersbøl.

Men i takt med, at økologien har vundet indpas rundt omkring i landet, er der flere og flere økologer, der samarbejder med biogasanlæg. Det var i 70’erne, at de første biogasanlæg så dagens lys i landbruget i Danmark. Dengang udgjorde det økologiske landbrugsareal under 1 % af det samlede landbrugsareal. I 2021 var den andel steget til knap 12 %.

Hvad med gyllekvaliteten?
Et andet spørgsmål er, hvad der sker med kvaliteten af den gylle, man får retur. For Jan og Mads Volmar er det dog intet problem, fordi de har ægproduktion, og gyllen derfor i forvejen var meget fast. Det betyder for dem, at de får et produkt retur, der er langt mere brugbart.

- For os med høns er det en stor fordel. Også fordi vores gødning indeholder ret meget fosfor. Det får vi byttet ud med noget, som har et højere indhold af kvælstof i forhold til fosfor, og derfor er vi et godt stykke fra at ramme fosfor-loftet, og det er en miljøfordel. Og det skulle også gerne være en fordel for de andre, som leverer til samme anlæg. Der får de byttet noget kvælstof ud med fosfor. Jeg tænker, det er win-win, siger Jan Volmar.

Men en ting er indholdet af N og P, noget andet er gyllens konsistens, for som nævnt får man en gylle retur, der er et gennemsnit af de forskellige landmænds bidrag til den fælles pulje. Da der bruges en del dybstrøelse i biogasanlægget vil man modtage returgylle, der er en smule mere fiberrig.

Derfor har Jan og Mads Volmar investeret i en gyllenedfælder, og det er en rigtig god ide, hvis man spørger Michael Tersbøl. Dette fordi gyllen fra biogasanlæg i dag ofte har et højere tørstofindhold. Lægges den gylle ud oven på jorden i vintersæd, vil det nærmest lægge sig i en form for pølse, der er våd og holder på væsken. Det betyder, at meget af ammoniakken derfor bare fordamper.

- Man skal have plads til gyllen, og en nedfældning af biogasgyllen er en god ide. Så jeg kan da kun opfordre folk til i det mindste at tage stilling til, om de vil arbejde sammen med de kommende biogasanlæg. Særligt i disse tider, hvor vi helst skal blive uafhængige af russisk gas så hurtigt som muligt, siger Michael Tersbøl.

FAKTA

Om bedriften:
18.000 økologiske høns.

Årlig ægproduktion: Cirka 5,5 mio. stk.

Slagtekalve: Cirka 200 stk. á 300 kg.

Areal: 424 ha.

Branchens egne regler for brug af ikke-økologisk gylle:

Der må gødes med 43 kg udnyttet N fra ikke-økologiske husdyrgødning pr. ha.

Der må gødes med 65 kg udnyttet N fra ikke-økologisk husdyrgødning pr. ha., hvis mindst 22 kg heraf er afgasset.

En økologiske bedrift, der leverer husdyrgødning eller anden økologisk landbrugsbiomasse til biogasanlæg, kan altid få samme mængde kvælstof retur uden om ovenstående begrænsninger.

Biogas Danmark har for ikke så længe siden fremlagt en plan, som viser vejen til, hvordan Danmark kan blive helt selvforsynende med gas i allerede i 2027 og 2028.

Målet er, at biogas skal dække 75 % af det danske gasforbrug allerede i fyringssæsonen 2025 og 2026. I 2027 og 2028 skal dansk biogas dække 100 % af det hjemlige forbrug.

Man kan hente Michael Tersbøls bog gratis online her: https://okologi.dk/media/s30pyrw5/biogasanlaeg_web.pdf

Kontakt for mere info

Michael Tersbøl

Planterådgiver

Jeg har været engageret i udviklingen af økologisk planteproduktion siden 1990, som underviser, projektleder, landskonsulent, og nu som rådgiver. Det optager mig meget at forbedre planteavlernes resultater i marken gennem bedre sædskifter, efterafgrøder, gødningsforsyning, biogasgylle mv. Ligeledes er en frugtbar og levende jord vigtig for fremtidens økologi.

Specialer:

- Jordfrugtbarhed
- Gødnings- og næringsstofforsyning
- Grøntsagsproduktion
- Biogas, anlægsetablering, leverandørforening
- Klimaforbedringer i økologisk produktion

Luk (Esc)