Bliv en del af et inspirerende online-netværk om bæredygtighed
Vil du med til online fyraftensmøder om bæredygtig udvikling og forretning i landbruget? Så vær med i Facebook-gruppen ”Fremtid, forretning og bæredygtighed for landmænd”!
Sukker du efter et sted at sparre om bæredygtighed i landbruget? Savner du input til den bæredygtige udvikling på din bedrift? Og vil du helst blive klogere, mens du sidder derhjemme med en kop kaffe i den ene hånd og din telefon i den anden? Så har vi svaret på dine bønner!
Nyt online netværk med fyraftensmøder om bæredygtig udvikling og forretning i landbruget
Når du er med i Facebook-gruppen Fremtid, forretning og bæredygtighed for landmænd, får du:
- Online fyraftensmøder hver 14. dag, hvor vi fra Facebook-gruppen livestreamer inspirerende og konkrete oplæg om bæredygtig udvikling og forretning i landbruget direkte til dig
- Et netværk, hvor du kan sparre, debattere og dele viden med andre landmænd, der ligesom dig interesserer sig for bæredygtighed
- Mulighed for at stille spørgsmål og holde dig opdateret på bæredygtig udvikling i landbruget.
Kom ind i Facebook-gruppen i dag, og gå ikke glip af det første fyraftensmøde!
Ja tak, jeg vil gerne være med i gruppen Fremtid, forretning og bæredygtighed for landmænd


Solvejg Horst Petersen
Kvæg- og strategirådgiver
Jeg har de sidste 20 år arbejdet med rådgivning indenfor strategi, bæredygtighed og økologisk mælkeproduktion. Jeg er opvokset på en kvæggård og er uddannet husdyrbrugs agronom. I min rådgivning tager jeg udgangspunkt i dig, dine målsætninger og det, der motiverer dig. Uanset om vi arbejder for at optimere mælke- og kødproduktion eller det handler om vision, strategi og bæredygtig udvikling af din virksomhed, så er du nøglen til succes. Jeg brænder for - sammen med dig - at arbejde for en robust udvikling af økonomien og økologien på din bedrift.
Specialer:
- Strategi og bæredygtighed
- Ledersparring og gårdråd
- Mælke- og kødproduktion
- Afgræsning og grovfoderoptimering