Gevinst ved samvær mellem ko og kalv

For kalven er der rigtig mange positive effekter af at gå med en voksen ko. Om det skal være mor og kalv eller en ammeko sammen med to-fire kalve er for kalvens skyld lige meget, når den er mere end en uge gammel.

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, 16/4-2020

Rent fysiologisk er det vigtige for kalven, at den får råmælk. Og råmælk er mere end bare den første udmalkning, som vi har tradition for at tildele. Efter at kalven har fået sin første portion råmælk, lukker tarmen sig, så der ikke længere er overgang af immunogloboliner over tarmvæggen. Men koen producerer fortsat råmælk. Den har en gavnlig virkning lokalt i tarmen og hjælper fortsat kalvens immunforsvar til at modstå sygdomme og infektioner.

Efter råmælksperioden er der - rent fysiologisk – intet til hinder for, at kalven kommer over til en ammetante, dog skal denne ammetante ikke have andre kalve, der er væsentligt ældre end den nye. En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det fungerer bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

At patte hjælper fordøjelsen

Når kalven har muligheden, patter den otte til ti gange i døgnet den første måned og drikker mellem fem og ti minutter ad gangen, i alt ca. 50-60 minutter dagligt bruger kalven på at patte. Hvor meget den enkelte kalv præcist drikker, vides ikke med sikkerhed, dog er bedste bud i skrivende stund mellem 10 og 15 liter om dagen afhængig af kalven. At patte er for kalvens fordøjelse en god ting. Der dannes mere spyt med enzymer, som hjælper fordøjelsen af mælken godt på vej allerede i mundhulen, end ved mælkefodring i skål. Den langsomme optagelse af mælken i løben er også positiv, og samtidig modvirker det uønsket patteadfærd på andre dyr og inventar.

De høje mælkemængder er ikke en hindring for at optage fast foder. De første 14 dage vil indtaget ikke være højt, men har kalven mulighed for at følge med koen til foderbordet, og kan den nå foderet, vil den kopiere den voksne og begynde optaget her. Et kalveskjul med kalvestarter er også en god idé. Kalvens vom har brug for propionsyre, som kommer fra stivelse, til at få en god og ordentlig udvikling af vompapiller. Med den rette indretning af stalden eller boksen, lærer kalven både at optage fast foder fra begyndelsen og udvikler vommen. Man kan dog ikke lave en brat fravænning og forvente, at kalven kan klare sig, ligesom man heller ikke kan det i et traditionelt kalvepasningssystem.

Højere ydelse

I mælkefodringsperioden, hvor kalven har adgang til at patte, når den selv vil, hører vi om daglig tilvækst på mellem 1,2 og 1,7 kg. Grundlaget for store kvier ved inseminering ved 13-14 mdr. er således klart til stede, ligesom man må forvente en højere ydelse i 1. laktation hos kviekalve, der har gået sammen med en ko i de første måneder.

Ligeledes er der forsøg, som viser, at kalvene bliver klogere af kontakten, og har lettere ved at omstille sig i ukendte og nye situationer.

For koens vedkomne ved vi ikke så meget. Dog er det dokumenteret, at der frigives store mængder oxytocin i koens blod, når kalven patter, og større mængder end vi ser ved maskinmalkning. Oxytocin afslappende og frembringer velvære og følelsen af glæde.