Brug din årsrapport 2020
7. april 2021
Lige nu kommer årsrapporterne ud i en lind strøm fra regnskabskontorerne.
Det er altid spændende læsning, eller er det? Lidt for ofte gives et tilbageholdende svar, når man spørger: ”nå, hvordan var årets resultat så?”. Alle, eller de fleste ved, at der er rigtig mange tal at forholde sig til, og hvordan skal de tolkes?
En årsrapport er ikke noget værd, hvis den ikke kan læses og forstås. Derfor er det højeste prioritet at få den gennemgået og rigtigt forstået. Og ja, det er historie, men det er ud fra historien, at den nye skrives. Den nye historie (læs indsatser) skrives ud fra de områder i regnskabet, som giver økonomisk værdi og styrker forretningen på kort og langt sigt.
Kan indsatserne styrke selvforsyningen, klimaet, robustheden og det sociale i virksomheden? Ting som måske ikke giver mønt i hånden, men styrker økologien og bæredygtighed. Der skal tænkes mere i helhedsøkonomi end nogensinde og resultatet skal vises i årsrapporten og udpege starten til nye indsatser.
God fornøjelse med en grundig gennemgang og analyse af din årsrapport 2020.
Kontakt for mere info
Erik Andersen
Kvægrådgiver
Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.
Specialer:
- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning