Køb ikke halm der er sprøjtet med Mustang Forte

Dyr I Mørk Stald
19. august 2020

Halm fra afgrøder, som er behandlet med Mustang Forte må ikke anvendes i dybstrøelse til biogas, og kan skade følsomme afgrøder ved gødskning. Inden køb af halm bør du altid forhøre dig om, der er brugt Mustang Forte.

Halm som er blevet behandlet med ukrudtsmidlet Mustang Forte har restriktioner på anvendelse, da Mustang Forte kan forsage afgrødeskade på den efterfølgende afgrøde, hvor der udbragt halm fra behandlede arealer. Ærter, hestebønner, lupiner, vikke, kløver og roer, er meget følsomme for rester af Mustang Forte, så gødskning af en afgrøde med dybstrøelse behandlet med Mustang Forte resulterer i afgrødeskade.

Man bør ligeledes forhøre sig, hvis man overtager en konventionel mark. Der kan også ske afgrødeskader på efterfølgende bælgsæd, hvis der er nedmuldet Mustang Forte sprøjtet halm.

Derfor bør du i alle tilfælde med køb af halm forhøre dig, om der er brugt Mustang Forte og i hvilken dosering. Halm fra afgrøder behandlet med Mustang Forte må uanset dosis ikke anvendes som dybstrøelse til biogasproduktion. Anvendes under 0,5 l/ha. Mustang Forte må halmen gerne sælges. Anvendes dosering over 0,5 l/ha. må halmen kun anvendes til eget forbrug, industriel brug eller afbrænding.

Kontakt for mere info

Carsten Markussen

Planterådgiver

Økologirådgiver siden 1995. Dyrkning af græs og afgræsning er det jeg brænder for. Afgræsning skal styres af landmanden, rotationsafgræsning og holistisk afgræsning er måden at få mest muligt ud af sine kløvergræsmarker. Vi skal være bedre til at indbygge frodighed og kulstof i jorden, værktøjerne er kløvergræsmarker, planter med dybe rødder og ikke mindst efterafgrøder.

Specialer:

- Grovfoderproduktion
- Kløver/græs, etablering og blandinger
- Holistisk afgræsning og foldafgræsning
- Klimahandlingsplaner for landbrug

Luk (Esc)