Afsluttende møde i Eliteafgræsning

Vindere Eliteafgræsning
29. oktober 2020

Vi har i dag d. 29. oktober afholdt vores afsluttende møde i eliteafgræsning. Under hensyntagen til restriktioner deltog 22 landmænd på mødet.

Hvert år kører vi vores afgræsningsopfølgning ”Eliteafgræsning”. Dem, der vælger at være med, får en tæt opfølgning henover afgræsningssæsonen med foderkontroller, en afgræsningsopfølgning samt mulighed for at sammenligne sig med andre deltagere i en benchmark.

Dette års afgræsning er præget af de meget lave temperaturer helt frem til august måned, hvilket har sat sit præg på fedtprocenten i mælken og på ydelsen. På mødet i dag blev der set tilbage på sæsonen, set på sammenhænge eller mangel derpå mellem afgræsning, ydelse, udbytte og meget mere. Desuden rundede vi også emnet fedtprocent i mælken, hvor vi fik en god dialog omkring hvordan du bedst fodrer vommen hen over sommeren, så køerne får hvad de har brug for til at opretholde mælkeproduktionen og fedtprocenten.

Vigtigst af alt fik vi kåret vindere af eliteafgræsning. Vi kårede den besætning med det højeste græsoptag, det største udbytte samt vindere i kategorierne Robotbesætning, konventionel malkestald under 200 køer, konventionel malkestald over 200 køer og jersey. Vinderne af de fire kategorier blev valgt på baggrund af græsoptagelse, udbytte, opnået mælkeydelse og restbeløb i en ligelig vægtning. Dette års vindere blev:

Højeste græsoptagelse: Hans Christian Christiansen med en græsoptagelse på 2.303 kg. TS/ko

Højeste udbytte: Thomas Hjort med et udbytte på 8.041 kg. TS/ko

Bedste robotbesætning: Thomas Hjort

Bedste mindre besætning (<200 køer): Hans Christian Christiansen

Bedste større besætning (>200 køer): Sønderhøjgård

Bedste jersey besætning: Vagn Post

Vi fik nogle gode inputs med fra mødet, så vi nu kan bruge vinteren på at videreudvikle konceptet og forhåbentlig få endnu flere af jer med på en skarp opfølgning af jeres afgræsning næste år.

Kontakt for mere info

Louise Kock Hilligsøe

Luk (Esc)