Mineraler og vitaminer i efteråret til kvæg

Ko På Mark (1)
9. august 2019

I takt med, at græsproduktionen i marken falder og dermed græsoptagelsen, bliver der behov for at ændre i mineraler og vitaminer.

Frisk græs har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Når græs bliver ensileret sker der ikke noget med mineralerne, men der vil være et forbrug af vitaminer under ensileringsprocessen. Specielt vil der være et noget lavere indhold af E-vitamin i ensilage frem for den friske afgrøde. E-vitamin bliver forbrugt under ensileringsprocessen. D-vitamin bliver dannet i huden ved solindstråling.
Derfor vil vitaminforsyningen være lavere med mindre græsoptagelse og færre timer på græs og færre solskinstimer. Bruger du en mineralblanding uden vitaminer, er det ved at være tiden at skifte. Udbindings- og afgræsningsmineraler har et lavt vitaminindhold eller ingen vitaminer tilsat. Det giver god mening ikke at tilsætte vitaminer, når der er tilstrækkeligt i græsset. Men nu er tiden for at tilsætte vitaminer.
Skift til en Type 1 eller Type 1, hvor der er tilsat vitaminer. Husk også fodersalt og evt. kridt.

Kontakt for mere info

Hans Lund

Kvægrådgiver

Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.

Specialer:

- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får

Luk (Esc)