Blæs på dit korn med det samme

Temperatur I Korn
27. august 2019

Så kom der gang i slutspurten af kornhøsten, og hver en time af det gode vejr skal udnyttes til at få kornet sikkert i hus.

Selvom meget korn, der høstes, formodentligt ligger med ret lave vandprocenter, så er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er lagerfast. Korn, der høstes i 25 graders varme, skal nedkøles med luft for at få en stabil lagerfasthed.
Korn er først lagerfast, når der er 14 til maksimalt 15 pct. vand, og dernæst er afkølet til maksimalt syv grader C.
Vær opmærksom på, at hele bunken af korn får luft, og der ikke er lag med f.eks. ukrudtsfrø, der bremser luftstrømmen.
Kontroller kornets temperatur hver 14. dag.

Kontakt for mere info

Søren Lykke-Jensen

Økologirådgiver

Jeg har været økologirådgiver siden 1992, både kvæg og planteavl. Mit erfaringsområde er derfor meget bredt. Økologi handler om helhed, og derfor betragter jeg det som en af mine store styrker i min rådgivning. Jeg har fokus på resultater, nytænkning og sparring. Jeg brænder for at arbejde med økologiens udfordringer, så vi sammen kan løfte økologien og de økologiske resultater yderligere.

Specialer:

- Tværfaglig rådgivning
- Kvæg og naturpleje
- Omlægning
- Regler

Luk (Esc)