Tjek selv om din grundbetaling er klar til udbetaling

Grundbetaling udbetales første gang den 3. december, derefter udbetales løbende.

Du kan på Tast Selv se status for din udbetaling.

  1. Gå til lbst.dk/tastselv og klik på ”Log på”
  2. Gå ind på fanen ”Oversigt og breve”
  3. Hvis der under aktivitet står  ”Klar til udbetaling”  så er pengene på vej.
  4. Hvis der står ”Sagsbehandling i gang”, så arbejdes der på sagen, men er altså ikke klar til udbetaling endnu.

Hvis du vil tjekke hvor langt din sag er i sagsbehandlingen, kan du under Ordninger og Fællesskema se status. Hvis der her står ”Data overført til grundbetaling” , så er sagsbehandlingen slut og de er ved at beregne støttebeløbet.

Kontrol kan forsinke din udbetaling, også selvom den står som klar. Hvis du har fået et høringsbrev, så vær meget obs på at der bliver svaret hurtigt, så sagsbehandlingen kan komme videre.