Mineraler og vitaminer i efteråret til kvæg

I takt med at græsproduktionen i marken falder og dermed græsoptagelsen, bliver der behov for at ændre i mineraler og vitaminer.

Frisk græs har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Når græs bliver ensileret sker der ikke noget med mineralerne, men der vil være et forbrug af vitaminer under ensileringsprocessen. Specielt vil der være et noget lavere indhold af E-vitamin i ensilage frem for den friske afgrøde. E-vitamin bliver forbrugt under ensileringsprocessen. D-vitamin bliver dannet i huden ved solindstråling.

Derfor vil vitaminforsyningen være lavere med mindre græsoptagelse og færre timer på græs og færre solskinstimer. Bruger du en mineralblanding uden vitaminer er det ved at være tiden at skifte. Udbindings- og afgræsningsmineraler har et lavt vitaminindhold eller ingen vitaminer tilsat. Det giver god mening ikke at tilsætte vitaminer, når der er tilstrækkeligt i græsset. Men nu er tiden for at tilsætte vitaminer.

Skift til en Type 1 eller Type 1, hvor der er tilsat vitaminer. Husk også fodersalt og evt. kridt.

Hans Lund, hal@oerd.dk, tlf. 25 57 98 63