Høsttid er også tid til at så efterafgrøder.

”Heldigvis” er der også nogen bygedage ind i mellem, så mon ikke der kan findes en dag til at så de efterafgrøder, som gør næste års afgrøde så meget bedre?

På billedet ses en olieræddike der er sået først i august.

Det er nu der skal sås, hvis du skal have gode efterafgrøder, hver dag tæller. Det er nu, der er den gode varme i jorden og stadig lange dage at vokse i og lune nætter.

Der er de pligtige efterafgrøder, som ikke må indeholde N-fixerende planter, så det kan f.eks. være en blanding af en korsblomstret som f.eks. olieræddike, en enkimbladet som f.eks. rug og tokimbladede som honningurt og måske 300 g cikorie.

De pligtige efterafgrøder skal fortrinsvis placeres, hvor der er meget næring til overs efter 2019 afgrøden, de skal etableres snarest muligt og iflg. loven senest 20. august.

Hvis du ændrer på planen for efterafgrøder, som den blev lagt i foråret, skal du huske at få ændret i skemaet Gødningskvote og efterafgrøder senest 9. september.

Carsten Markussen, fcm@oerd.dk, tlf. 30 62 72 15